VM i herrehåndbold 2025 bliver en historisk begivenhed, der afvikles i Danmark, Norge og Kroatien. Det danske landshold, ledet af Nikolaj Jacobsen, spiller alle tre gruppekampe i Jyske Bank Boxen i Herning – en arena, der vækker stærke minder for mange danskere. Netop her sikrede Danmark deres første verdensmesterskab på hjemmebane i 2019. Siden da har holdet triumferet tre gange i træk og står nu foran muligheden for at skrive sig endnu mere ind i historiebøgerne med en fjerde VM-titel i træk.

Denne slutrunde bliver dog speciel på flere måder. For første gang vil Danmark spille uden to af landsholdets største profiler, Niklas Landin og Mikkel Hansen. Begge valgte at afslutte deres landsholdskarriere efter at have vundet OL-guld i Paris sidste sommer. Det markerer en ny æra for det danske hold, der nu skal forsvare deres plads som verdens bedste med nye og yngre kræfter i spidsen. Kan Danmark igen samle nationen og sikre endnu en historisk sejr? Forventningerne er store, og spændingen stiger, efterhånden som VM nærmer sig. Danmark spiller første gruppekamp tirsdag d.14.01. mod Algeriet. Vi deler spilforslag til hele VM-slutningen, så følg med hos os for at få mest mulig værdi.

VM 2025 struktur og grupper

Der er i alt 32 hold med til VM 2025, og de er inddelt i otte grupper med fire hold i hver gruppe. Alle hold møder hinanden i gruppespillet, så alle hold er sikret minimum tre kampe ved VM. De tre bedste hold fra hver gruppe går videre til mellemrunden. I mellemrunden er der i alt 24 hold tilbage, og her bliver man inddelt i fire grupper med seks hold i hver. Holdene medbringer point fra øvrige kvalificeret hold fra egen gruppe. Så Danmark kan maksimalt tage 4 point med over i mellemrunden.

Hvert hold spiller nu mod de 3 nye hold i gruppen, så man møder ikke igen dem man allerede har mødt. De to bedste hold fra hver mellemrunde går videre til kvartfinalen, så det kan være afgørende hvor mange point man får med videre fra gruppespil. I mellemrunden er der nemlig maksimalt seks point at spille om, og modstanderne kan være væsentlig stærkere, så fire point er et must for Danmark. I kvartfinalen er det vind eller forsvind. Det samme gælder i semifinalen, og til sidst har vi finalen d.2 februar hvor de to bedste hold mødes og kæmper om VM guld.

Danmarks kampprogram ved VM 2025

 

Dato Kamp Arena TV-kanal Resultat
14. januar 2025 kl.20:30 Danmark – Algeriet Jyske Bank Boxen DR1 47-22
16. januar 2025 kl.20:30 Tunesien – Danmark Jyske Bank Boxen TV2 & TV2 play 21-32
18. januar 2025 kl.20:30 Danmark – Italien Jyske Bank Boxen DR1 39-20

 

Hvor kan jeg se Danmarks kampe?

TV-rettighederne til VM i herrehåndbold 2025 deles mellem DR og TV2, så det er vigtigt at holde øje med, hvilken kanal der viser hvilke kampe. Begge stationer dækker slutrunden omfattende med optakter, analyser, nedtakter og et væld af daglige nyhedsartikler på deres respektive hjemmesider.

For at være sikker på at kunne se alle kampene kræver det, at du har adgang til både DR1 og TV2. Alternativt kan kampene, der vises på DR1, streames gratis på DR’s hjemmeside. For TV2’s kampe kræves der et abonnement på TV2 Play, som inkluderer sportsadgang. Det er værd at bemærke, at et TV2 Play-abonnement kan være en dyr løsning, men det er nødvendigt, hvis du ønsker at følge alle kampene uden afbrydelser. Vil du sikre dig den fulde VM-oplevelse, kan det derfor være en god idé at planlægge, hvordan du vil se kampene – både på TV og via streaming.

Du kan også orientere dig i dit lokalområde, da store VM kampe tiltrækker mange mennesker. Du kan derfor være heldig, at en lokal bar, sportsklub eller andet samler byen og viser alle kampene live.

Danmarks gruppe og stilling

 

Gruppe B KS V U T M P
Danmark 3 3 0 0 118:63 6
Italien 3 2 0 1 84:87 4
Tunesien 3 1 0 2 72:89 2
Algeriet 3 0 0 3 70:105 0

Forklaring af forkortelser: KS = Kampe spillet V = antal vundne kampe U = Antal uafgjorte kampe T = Antal tabte kampe M = samlet målscore P = antal point

Danmark er i gruppe med Tunesien, Italien og Algeriet, som ikke traditionelt regnes blandt de store håndboldnationer. Tunesien og Italien forventes at kæmpe om gruppens andenplads og vil sandsynligvis give Danmark den største modstand.

Realistisk set bør Danmark dog vinde alle tre kampe uden større problemer. Alligevel skal man ikke undervurdere risikoen for overraskelser – især ikke fra et fysisk stærkt tunesiske hold, der på en god dag kan skabe udfordringer. Med fokus og disciplin bør Danmark dog kunne sikre sig gruppesejren og maksimalt antal point med videre til mellemrunden.

FAQs: Ofte stillede spørgsmål

VM i herrehåndbold 2025 starter d.14 januar og afsluttes med finale d.2 februar

VM i herrehåndbold afholdes i fællesskab mellem Danmark, Norge og Kroatien.

Rettighederne i Danmark deles mellem DR og TV2, så du kan se kampene på de to kanaler.

Danmark er klare favoritter til at vinde VM i håndbold, de har vundet de seneste tre verdensmesterskaber og er dermed lidt selvskrevet som forhåndsfavorit.

Forfatter

Danmarks kampprogram – VM i herrehåndbold 2025

Daniel Vangberg Nielsen er grundlæggeren af D-bet.dk og en erfaren sportsbettor med over 10 års erfaring. Med en dybdegående viden om bettingstrategier, fodbold samt casino og iGaming, deler Daniel sine indsigt og tips for at hjælpe spillere med at træffe informerede beslutninger. Han brænder for at levere præcise analyser og anbefalinger, der gør både sportsvæddemål og casinooplevelser til en mere givende rejse for alle.