Der er ingen tvivl om, at Danmark ikke har fået den bedste start på OL. Medaljerne har ladet vente på sig, men medaljetørken er endelig forbi for danskerne. Dressurlandsholdet sikrede  Danmarks første OL medalje, da de red sig til en flot sølvmedalje i holdfinalen i dressur. Danmark var inden OL startet spået til at få omkring 13-14 medaljer i alt, men her halvvejs gennem OL står vi blot med en medalje. Det er første gang siden 1992, at Danmark ikke formår at hjemtage en eller flere medaljer i roning.

Hvem har vi tilbage af medaljehåb?

Det er altid svært 100% at spå om, hvem der i sidste ende står på podiet til OL, og modtager en af de meget prestigefyldte medaljer for Danmark. Der er dog ingen tvivl om, at nogen atleter har større chance for at vinde end andre. Jeg vil forsøge at kigge nærmere på nogen af de største medaljehåb, som dansk idræt har tilbage ved dette års OL i Paris.

Dressur individuel:

Allerede søndag fra kl.10:00 på Tv2 sport og Tv2 play, kan man se de danske ryttere i aktion, når de ovenpå den flotte sølv medalje i hold disciplinen skal kæmpe for egne chancer. Her stiller Danmark op med Daniel Bachmann Andersen, Nanna Skodborg Merrald og ikke mindst det helt store medaljehåb Cathrine Laudrup-Dufour, der med sin hest Freestyle ligner et rigtig godt match. Man kalder i dressur hest og rytter for ekvipage, som en enhed. Lad os håbe de kan hive flere medaljer hjem til Danmark.

Badminton:

Allerede søndag d.04 august har makkerparret Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen mulighed for at sikre Danmark den første bronze medalje ved OL, når de skal op imod et par fra Malaysia i bronze kampen ved herrernes double.

Viktor Axelsen er navnet på en af de absolut mest vindende atleter nogensinde. I en alder af 30 år står han endnu engang på den største scene ved OL i Paris og skal søndag spille semifinale i single turneringen. Her vurderer bookmakerne ham til at have tæt på 95% sandsynlighed for at vinde, hvilket bare viser, hvilket monster han er på en badmintonbane med sin højde og samtidig meget elegante finesse med en ketcher. Det er ganske enkelt uhørt, at en spiller er så stor favorit i en semifinale blandt de bedste af de bedste. Vinder han sin kamp søndag, så sikre han dermed Danmark enten en sølv eller guld medalje. Kom så Viktor, hele Danmark hepper på dig og de øvrige danske atleter.

Håndbold:

På Håndbold fronten har vi både herrerne og kvinderne videre fra deres grupper, og begge ligner mulige medalje kandidater. For kvinderne er det en smule mere tvivlsom med stærke nationer som Norge, Frankrig og Holland i spil. Hos herrerne er det dog en helt anden snak, her vil det være en stor skuffelse, hvis man ikke ender med at stå med enten sølv eller guld. Deres største konkurrent var forventet til at være Frankrig, som spiller på hjemmebane, men de har virkelig skuffet og blev kørt ud af banen af Danmark. Så lad os håbe Mathias Gidsel, Simon Pytlick og de andre stjerner kan give en god afsked til blandt andet Mikkel Hansen og Nicklas Landin, som stopper landsholdskarrieren efter OL, to spillere som har været kæmpe profiler på det danske landshold i mere end 10 år.

 Øvrige sportsgrene man bør holde øje med

Udover de mest oplagte kandidater til at vinde medaljer, så må vi ikke glemme banecykling, hvor Michael Mørkøv sammen med sin makker kan sætte punktum på en fornem karriere inde i hallen, såvel som på landevejen, hvor han er en respekteret rytter. Han deltager ved sit sidste OL, og har netop udmeldt, at han også stoppe på landevejen. Anne-Marie Rindom er også et af Danmarks store håb for en medalje i sejlsport, og hvad de danske atleter i roning ikke kunne gøre ude på vandet kan hun måske. Hun skal i aktion søndag d.4 august kl.14:30 og kan ses på DR.