EM i fodbold 2024 løber af stablen fra 14. juni – 14 juli i Tyskland. Det bliver en festlig sommer, hvor vi endnu engang rykker sammen om at støtte de danske drenge. Det bliver for mange en sommer med godt vejr, øl, fællesskab og landskampe på storskærm. Jeg laver en optakt til alle 6 grupper til EM 2024 og i denne guide vil jeg gå i dybden med gruppe A.

Hvem er i gruppe A?

I gruppe A finder vi 4 hold, hvor EM 2024 værten Tyskland selvfølgelig er placeret.

  1. Tyskland
  2. Schweiz
  3. Skotland
  4. Ungarn

Der er lagt op til en spændende gruppe, hvor Tyskland selvfølgelig er favorit. Dette kommer jeg ind på senere i artiklen, når jeg kigger på oddsene til gruppen.

Hvornår spilles kampene i gruppe A?

Jeg vil forsøge at lave en simpel oversigt herunder, med hvornår kampene i gruppe A spilles:

  • 14. juni Tyskland – Skotland kl.21.00 på Munich Football Arena (Kapacitet: 66.000)
  • 15. juni Ungarn – Schweiz kl.15.00 på Cologne Stadium (kapacitet: 43.000)
  • 19. juni Tyskland – Ungarn kl.18.00 på Stuttgart Arena (kapacitet: 51.000)
  • 19. juni Skotland – Schweiz kl.21.00 på Cologne Stadium (kapacitet: 43.000)
  • 23. juni Schweiz – Tyskland kl.21.00 på Frankfurt Arena (kapacitet: 47.000)
  • 23. juni Skotland – Ungarn kl.21.00 på Stuttgart Arena (kapacitet: 51.000)

Hvem er favoritter i gruppen?

Der er selvfølgelig kommet odds på alle kampene og diverse gruppe væddemål, hvor man kan oddse på, hvem der vinder gruppen og hvem der slutter sidst og lignende. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Jeg holder mig i første omgang til at kigge på gruppevinder, og her har jeg fundet oddsene hos min samarbejdspartner Comeon.

Tyskland er givetvis storfavoritter i gruppe A og jeg forventer også, at de vinder gruppen. Men man skal også huske på, at hvert hold blot spiller 3 kampe, og der kan være mange usikkerheder forbundet med 3 så afgørende kampe. De øvrige hold er bestemt ikke uden chancer, og jeg har personligt selv god fidus til at Skotland godt kan gå videre fra gruppen, selvom de er det hold med mindst chance for at gå videre ifølge bookmakerne.

Det bliver spændende at følge slutrunden, og jeg kommer til helt frem til kampstart at lave guides omkring EM 2024, da det for mig er årets begivenhed og noget jeg følger utrolig tæt.