Mange kender det med at spille et hold med almindelig europæisk handicap, hvor man siger f.eks. FCK -1 som betyder, at de skal vinde kampen med minimum to overskydende mål. Det er for de fleste ligetil. Men når det kommer til asian handicap, så er det bygget lidt anderledes op, og det vil jeg prøve at formidle i denne odds guide på bedst mulig vis.
Du får en gennemgang af alle asian handicap linjer fra 0.0 til +/-1.0 med en tabel og et konkret eksempel for hver linje. Du lærer forskellen på hele, halve og kvarte handicap linjer, og hvordan de kvarte linjer deler din indsats i to. Du får forklaret, hvorfor asian handicap ved live betting altid tager udgangspunkt i 0-0, og hvorfor odds typisk er højere end på tilsvarende almindelige linjer.
Hvad er asian handicap?
Når vi kigger på asian handicap, så har vi 3 forskellige linjer vi skal forholde os til:
- Hele handicap linjer
- Halve handicap linjer
- Kvarte handicap linjer
De hele handicap linjer kan være -1 -2 -3 osv., mens de halve vil være -0,5 -1,5 -2,5., og de kvarte er dem, der er mest tricky, de kan hedde -0,25 -0,75 -1,25 osv. De kan alle sammen også være med omvendt fortegne altså +1 +0,5 og lign. kommer an på om man vil oddse på favoritten, så er det minus linjer, hvorimod det på det undertippet hold typisk vil være positive handicap linjer.
Jeg vil forsøge herunder at illustrere, hvordan forskellige asian handicap linjer afgøres. For nemheds skyld, så lad os tage udgangspunkt i en kamp mellem FCK-FCM fra Superligaen.
| Asian handicap 0.0 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr | Gevinst |
| Uafgjort | Pengene tilbage |
| Nederlag | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK 0.0 her vil vi få lavere odds end hvis vi spillede ren FCK sejr, men fordelen er, at hvis kampen ender uafgjort, så får vi vores indsats retur. Taber de kampen, så er pengene tabt, ligesom hvis man spillede ren sejr. Man bruger ofte den her linje, når man tror et hold vinder, men man samtidig kan se at uafgjort ofte sker mellem de to hold og man i hvert fald ikke tror på sejr til modstanderholdet. Denne variant kan også spilles uden asian handicap, der vil den typisk hedde “Uafgjort – væddemål annulleret” eller den engelske betegnelse “Draw no bet”
Minus handicap linjer
| Asian handicap -0.25 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr | Gevinst |
| Uafgjort | Halvdelen af pengene tilbage |
| Nederlag | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK -0,25. Dette betyder, at vi spiller halvdelen af vores indsats på FCK 0.0 og halvdelen på FCK -0,5 så her vil vi få fuld gevinst på begge linjer ved sejr. Ender kampen uafgjort vil vi få halvdelen af pengene retur, nemlig dem der er placeret på FCK 0.0 mens vi vil tabe halvdelen af pengene, som er spillet på -0,5, da det her kræver, at de vinder kampen. Ved nederlag vil begge spil være tabt. Netop fordi indsatsen deles i to, er det en fordel at regne i faste units, så du altid ved præcis, hvor meget der reelt står på hver linje.
| Asian handicap -0.5 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr | Gevinst |
| Uafgjort | Tab |
| Nederlag | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK -0,5. Dette betyder, at vi spiller ren FCK sejr. I dette tilfælde vil det være præcis det samme, som at vælge 1×2 sejr. Men ofte ligger asian handicap linjen højere end almindelig sejr gør, så det kan bestemt være en fordel at tjekke denne linje ud. Dog skal man være opmærksom på, hvis man spiller på en bookmaker med tidlig udbetaling ved 2 måls føring, for dette får man ikke ved asian handicap.
| Asian handicap -0.75 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr på 2 mål eller mere | Gevinst |
| Sejr på 1 mål | Halv gevinst |
| Uafgjort eller nederlag | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK -0,75. Dette betyder at vi spiller halvdelen af indsatsen på FCK -0,5 og halvdelen af indsatsen på FCK -1. Vinder FCK kampen med 2 mål, så vil begge linjer give fuld gevinst. Vinder FCK med 1 mål, så vil man vinde på -0,5, som halvdelen af ens indsats er placeret på og den anden halvdel, som er sat på FCK -1, her vil man blot få pengene retur. Ender kampen enten uafgjort eller FCK taber, så vil man tabe begge spil ved at spille -0,75.
| Asian handicap -1.0 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr på 2 mål eller mere | Gevinst |
| Sejr på 1 mål | Pengene retur |
| Uafgjort eller nederlag | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK -1.0 asian handicap. Hvis FCK vinder med 2 mål eller mere, så er der gevinst. Vinder FCK med præcis 1 mål, så går den i odds 1, hvilket betyder pengene retur. Uafgjort eller nederlag, så taber man sit spil. Denne variant kan være god, hvis man tror et hold vinder, men er i tvivl om de kan vinde med 2 mål eller mere, men man er overbevist om, at de som minimum vinder med 1 mål.
Plus handicap linjer
| Asian handicap +0.25 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr | Gevinst |
| Uafgjort | Halv gevinst |
| Nederlag | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK +0.25. Dette betyder, at vi spiller halvdelen af indsatsen på FCK 0.0 og halvdelen af indsatsen på FCK +0.5. Vinder de kampen, så går begge linjer hjem og der er fuld gevinst. Ender kampen uafgjort, så vil man vinde på halvdelen af indsatsen, som er placeret på FCK +0.5, mens man vil få halvdelen af pengene retur, som er sat på FCK 0.0, som tidligere nævnt, betyder samme som Uafgjort – Intet væddemål. Ved nederlag vil begge linjer tabe og hele indsatsen vil tabes.
| Asian handicap +0.5 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr | Gevinst |
| Uafgjort | Gevinst |
| Nederlag | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK +0.5 Dette er det samme, som at spille FCK dobbeltchance 1x. Dette betyder, at hvis FCK vinder eller spiller uafgjort, så er der fuld gevinst, mens et nederlag vil give tab.
| Asian handicap +0.75 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr eller uafgjort | Gevinst |
| Nederlag på 1 mål | Halv tab |
| Nederlag på 2 mål eller mere | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK +0.75. Dette betyder, at vi spiller halvdelen af indsatsen på FCK +0.5 og halvdelen af indsatsen på FCK +1.0. Hvis FCK vinder kampen eller spiller uafgjort, så vil det være fuld gevinst på begge linjer. Taber de derimod kampen med præcis 1 mål, vil man tabe halvdelen af din indsats og den anden halvdel på FCK +1.0 vil man få retur. Taber de kampen med 2 mål eller mere, så vil begge linjer gå tabt og man vil få fuld tab.
| Asian handicap +1.0 | Gevinst / tab |
|---|---|
| Sejr eller uafgjort | Gevinst |
| Nederlag på 1 mål | Pengene tilbage |
| Nederlag på 2 mål eller mere | Tab |
Lad os tage et eksempel på ovenstående:
Vi tager udgangspunkt i, at vi spiller på FCK +1.0, hvis de vinder kampen eller spiller uafgjort, vil der være fuld gevinst. Taber de kampen med præcis 1 mål, så vil man få sin indsats retur. Taber de kampen med 2 mål eller mere, vil man tabe hele indsatsen.
Asian handicap ved live betting
Nu har vi været omkring Asian handicap generelt og hvordan hver enkelt linje fungerer. Tager man højere linjer, som f.eks. asian -2, så betyder det blot pengene retur ved 2 måls sejr og gevinst ved 3 mål eller mere. Så forklaringen på ovenstående linjer kan bruges til spille højere linjer, da princippet er det samme. Men når det kommer til live betting kræver det et ekstra lag af forståelse. Ved live betting tager man altid udgangspunkt i at kampen står 0-0 på det tidspunkt man placerer sit væddemål.
Lad os tage et eksempel: FCK spiller mod FCM og kampen står 3-0 til FCK efter 60 minutter. Man kan så spille FCK -1.5 altså, at de skal vinde kampen med minimum 2 mål, her er det at mange bliver usikre på asian handicap for FCK fører jo 3-0. Men her tager man altså udgangspunkt i den resterende del af kampen, så for at FCK -1,5 asian handicap kan ramme, skal de vinde de sidste 30 minutter af kampen med 2 eller flere overskydende mål. Dette kunne være 5-0 eller 6-1 som eksempel.
Det man i hvert fald skal forstå ved asian handicap er, at det altid tager udgangspunkt i at kampen står 0-0 uanset om man spiller det inden kampen starter eller på live betting. Så især ved live betting adskiller det sig, da almindelig europæisk handicap på live betting FCK -1,5 blot betyder, at de skal vinde kampen med 2 eller flere mål og her vil man vinde, hvis kampen blot slutter 3-0, som den allerede står. Vi bruger selv asian handicap linjer løbende i vores daglige spilforslag, hvor du kan se, hvordan linjerne bliver brugt i praksis.
Fordelen ved asian handicap
Fordelen ved at benytte asian handicap fremfor almindelig handicap er mange, en af dem er, at man oftest får højere odds på asian handicap, selvom man spiller en linje der 1:1 betyder det samme som den almindelige linje. Dette kunne være -0.5 som reelt set blot betyder sejr til det hold man vælger. Men typisk får man lige et par procenter ekstra, hvilket i det lange løb giver en del. Samtidig er asian handicap meget mere fleksibelt, da man som tidligere nævnt både har hele, halve og kvarte linjer, og dette øger muligheden for at tilpasse sit spil præcis som man ønsker.
De ekstra procenter er præcis der, hvor value betting kommer ind i billedet. Rammer du den samme vurdering til en højere odds, flytter du din forventede gevinst over tid, uden at du reelt har taget mere risiko på spillet.
Her kan du spille Asian handicap:
Asian handicap udbydes hos stort set alle danske betting sider med licens fra Spillemyndigheden, men udvalget af kvarte linjer og niveauet på odds varierer en del fra bookmaker til bookmaker. Herunder finder du de udbydere, vi selv bruger til asian handicap.
Betano — 1.000 kr.
Op til 1.000 kr. med bonuskode DBET
Min. +18 år • Reklame • StopSpillet.dk • Selvudelukkelse via ROFUS.nu • Regler og vilkår gælder • Promokode: DBET • Min. indbetaling 50 kr • Max bonus: 1000 kr • Omsætningskrav 10x indbetalings- og bonusbeløb • Eksempel: Indbetal 500 kr. og modtag 500 kr. i bonus (omsætning 10x 1000 kr. = 10.000 kr.) • Gyldig i 60 dage
CampoBet — 1.000 kr.
Op til 1.000 kr. velkomstbonus
Min. +18 år • Reklame • StopSpillet.dk • Selvudelukkelse via ROFUS.nu • Regler og vilkår gælder • Min. indbetaling 100 kr • Max bonus: 1000 kr • Indsatsgrænsen er 50 kr • Omsætningskrav 10x indbetalings- og bonusbeløb • Eksempel: Indbetal 1000 kr. og modtag 1000 kr. i bonus (omsætning 10x 2000 kr. = 20.000 kr.) • Gyldig i 60 dage
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder asian handicap -0,25?
Din indsats deles i to. Halvdelen placeres på 0.0 og halvdelen på -0,5. Vinder holdet, får du fuld gevinst på begge dele. Ender kampen uafgjort, får du halvdelen af indsatsen retur og taber den anden halvdel. Taber holdet, er hele indsatsen tabt.
Hvad er forskellen på asian handicap og almindeligt handicap?
Almindeligt europæisk handicap arbejder kun med hele linjer, og uafgjort er et selvstændigt udfald. Asian handicap fjerner uafgjort som mulighed og tilbyder både hele, halve og kvarte linjer, hvor de kvarte linjer deler din indsats over to linjer og dermed giver mulighed for halv gevinst eller halvt tab.
Kan man spille asian handicap live?
Ja, men linjen tager altid udgangspunkt i, at stillingen er 0-0 fra det øjeblik væddemålet placeres. Står kampen 3-0, og du spiller -1,5, skal holdet vinde den resterende del af kampen med to mål eller mere. Det adskiller sig fra almindeligt handicap live, hvor den allerede scorede føring tæller med.
Hvorfor er odds ofte højere på asian handicap?
Fordi markedet har færre udfald og typisk en lavere margin end 1×2-markedet. En linje som -0,5 betyder reelt det samme som ren sejr, men giver ofte et par procent mere i odds. Over mange spil er den forskel med til at afgøre, om du ender i plus eller minus.
Om forfatteren

Chefredaktør & sportsbetting-ekspert
Daniel grundlagde D-Bet.dk i oktober 2023 og er sidens chefredaktør.
Stifter af DVN Media ApS og d-bet.dk (2023). Uddannet ejendomsmægler; tidligere erfaring fra bank- og forsikringsbranchen. Byggede Facebook-gruppen "D-Bet.dk – Odds & Spilforslag" fra 1.500 til 7.700 medlemmer i 2023.
- Fodbold
- Superligaen
- Premier League
- Tennis
- Counter-Strike
- Cykling




