National Football League (NFL) er en af de mest ikoniske sportsligaer i verden og en hjørnesten i amerikansk kultur. Ligaen blev grundlagt i 1920 som American Professional Football Association (APFA) og blev omdøbt til NFL i 1922. Over de sidste hundrede år har NFL udviklet sig fra en lille organisation til en verdensomspændende sportsliga, kendt for sin spektakulære finale, Super Bowl, der er blevet et globalt kulturelt fænomen.
De mest vindende hold i NFL’s historie
NFL’s historie er præget af ikoniske hold, der har sat deres præg på ligaen. Blandt dem skiller tre franchises sig særligt ud som de mest vindende hold, når det kommer til antallet af sejre gennem alle tider:
Green Bay Packers:
Green Bay Packers er ikke bare det mest vindende hold i NFL’s historie med 787 sejre, men også et af de ældste og mest traditionsrige hold. Packers, der blev grundlagt i 1919, er det eneste tilbageværende “community-owned” hold i ligaen, hvilket betyder, at de ejes af deres fans. Holdet, som har sin daglige gang i Wisconsin, hvor deres notoriske hjemmebane, Lambeau Field, også lægger, har vundet 13 mesterskaber, heraf fire Super Bowls, hvilket understreger deres vedvarende succes.
Chicago Bears:
Chicago Bears, som blev grundlagt i 1920, var i lang tid det mest vindende hold i NFL’s historie, før Green Bay Packers overhalede dem i 2024. Med 786 sejre er Bears kendt for deres dominerende forsvar og historiske spillere som Walter Payton og Mike Ditka. De har vundet ni mesterskaber, herunder Super Bowl XX i 1986.
New York Giants:
New York Giants er en af ligaens mest succesrige franchises med 713 sejre. Holdet, som blev etableret i 1925, har været en konstant konkurrent gennem årene og vundet fire Super Bowls, hvor vi finder det seneste tilbage i 2012. Giants er kendt for deres evne til at præstere i store øjeblikke, især mod stærke modstandere som New England Patriots.
Hvilke hold har vundet Super Bowl flest gange?
Antal vundne kampe er selvfølgelig en stor milepæl, og noget de tre franchises herover kan bryste sig af. Men for alle hold, spillere og fans så handler der hele om Vince Lombardi-trofæet, som er det trofæ det vindende hold af Super Bowl vinder. Super Bowl er finalen der altid spilles i februar og består af vinderen af NFC og AFC divisionen. Man kan have været det bedste hold gennem hele grundspillet, men præstere man ikke i playoff, så ender man ikke med at vinde trofæet og få en Super Bowl ring, som alle spillere fra det vindende hold modtager.
Tager vi et kig på hvilke hold der har vundet Super Bowl flest gange, så er hverken Green Bay Packers, Chicago Bears eller New York Giants blandt de mest vindende hold, så antal vundne kampe er ikke altid nok.
- New England Patriots: Har stået i allerflest finaler med hele 11 stk. de har vundet 6 Super Bowl ringe, og tabt 5 finaler.
- Pittsburgh Steelers: De har vundet 6 Super Bowl ringe, men kun stået i 8 finaler, så de har en væsentlig bedre statistik.
- Dallas Cowboys: Har stået i 8 finaler og vundet 5 Super Bowl ringe i alt.
Så det er ikke altid afgørende at få flest mulige sejre, det handler mere om hvornår i sæsonen man får sine sejre. Nogen hold er bare bedre til at præstere mod slutningen af sæsonen, hvor alt er på spil når man kæmper om at stå på den største scene. Super Bowl er nemlig blevet mere end blot et Football finale, det er i ligeså høj krav blevet en stor pengemaskine hvor alle verdens øjne er rettet mod. Ønsker man at se Super Bowl samt flere af kampene i grundspillet, så er det faktisk muligt at gøre på dansk Tv eller med et NFL gamepass, hvor man kan se alle kampene.
Hvordan påvirker et holds dominans betting mulighederne?
Et NFL-holds dominans kan have en væsentlig indvirkning på betting-mulighederne, især når det kommer til odds fastsættelsen blandt bookmakerne og spillerens strategier. Dominans kan referere både til et givent holds historiske præstationer, aktuelle form eller evne til at trække store mængder af væddemål på grund af popularitet.
Når et hold er kendt for sin dominans, vil bookmakerne ofte sætte oddsene lavere på deres sejre. Kigger vi tilbage i tiden, og tager New England Patriots som eksempel under Tom Brady eller i den nuværende tid, med Kansas City Chiefs under Patrick Mahomes’ ledelse, har og er begge konsekvent været favoritter, hvilket resulterede i mindre attraktive odds for en sejr. Bettors, der vælger disse hold, skal ofte satse større beløb for at opnå en betydelig gevinst.
Samtidig kan dette åbne muligheden for værdi-bets på underdog-hold, især hvis oddssætterne overvurderer det dominerende hold og dets chancer. Dette er især relevant i playoffs og Super Bowl, hvor underdogs har præsteret overraskelser i flere tilfælde, da der her kun er tale om en enkelt kamp, hvor alt er på spil.
Specialspil og spil på player/team probs
Dominante hold skaber også flere muligheder for specialspil, såsom “player props” eller “team props”. For eksempel vil en stærk quarterback som Mahomes sandsynligvis have mange individuelle præstations-linjer (passing yards, antal kastede touchdowns), som kan være tiltrækkende for betting-markedet. Det samme vil altså være tilfældet på de andre spillere på banen. Klarer et hold sig godt, vil det ofte resultere i, at spillernes hovedlinje vil stige, og det vil kræve mere for at opnå denne.
Tager vi igen fat i Kansas City Chiefs, vil det være nærliggende at se på stjernespilleren i form af Travis Kelce, som er et af Mahomes primære passing-targets. Klarer Chiefs sig godt, vil det helt naturligt også påvirke Kelces linjer og gøre, at han skal opnå flere receiving yards for at gå over sin hovedlinje.