Inter kan udbygge deres, i forvejen, imponerende føring i serie A med 13 point ned til AC Milan, hvis de vinder Derby della Madonnina på San Siro i aften. Inter har ikke tabt i ligaen siden november, hvor de led et nederlag til netop AC Milan, og jeg ser frem til et intenst opgør.
Med et snit på 7 stk. pr. kamp indtager Inter en klar 1. plads på top 10 listen over hold i Serie A, der har tilkæmpet sig flest hjørnespark. AC Milan har i gennemsnit 4,6 pr. kamp og er ikke engang med i top 10.
Kigger man på de to holds indbyrdes kampe, så har Inter fået flest hjørnespark i 8 af de 10 seneste kampe, og lige så mange gange har de fået flest hjørne i 1. halvleg. Desuden er deres seneste 5 indbyrdes kampe gået over linjen på 9,5 hjørne.
Inter har været overlegne i sæsonen. Teknisk set spiller de på udebane i aften, men de deler samme hjemmebanestadion som AC Milan, så de vil ikke være tynget af følelsen af at være på fremmed græs. Jeg tror, vi vil se Inter vinde, og jeg forventer en kamp med en god portion hjørnespark, hvor de fleste vil falde til Inter.
