Byg Selv og Spil på Kampens udvalgte spiller til Borussia Dortmund – Monterrey – VM for klubhold 2025
Kampinfo
Turnering: FIFA Club World Cup 2025
Kamp: Borussia Dortmund – CF Monterrey
Dato: 2. juli 2025
Tidspunkt: 03.00 (dansk tid)
Spillested: Mercedes-Benz Stadium, Atlanta
Analyse
Det bliver en fascinerende dyst mellem tysk disciplin og mexicansk intensitet, når Borussia Dortmund møder CF Monterrey i knockout-fasen ved Klub-VM. Dortmund er favoritter, men Monterrey har evnerne og rutinen til at udfordre, især i kampens mellemrum og i transitionsspillet.
Borussia Dortmund har været solide i deres hidtidige optrædener. Med en blanding af rutine og unge stortalenter har de fundet en stærk balance. Holdet er stærkt organiseret, og med spillere som Jobe Bellingham, Guirassy og et godt struktureret hold, har de både kreativitet og intensitet centralt. De bygger typisk spillet op hurtigt og vertikalt, og er især farlige i deres presspil og direkte angreb.
CF Monterrey er dog ikke uden våben. Med profiler som Germán Berterame, Sergio Ramos, Nelson Deossa og Sergio Canales råder de over både fart, teknik og taktisk forståelse. Holdet er vant til at spille tætte kampe i Liga MX, og deres evne til at læse kampbilledet og skifte tempo gør dem til et farligt modhold – især i omstillinger og ved dødbolde. Jeg forventer, at Dortmund vil forsøge at sætte sig på spillet og diktere tempoet, mens Monterrey afventer og søger muligheder for at slå til via dybe løb og hurtige angreb. Hvis Dortmund ikke finder rytmen tidligt, kan mexicansk effektivitet hurtigt skabe uro.
Billede af Byg Selv
Triple med samlet odds 4.00
- Jobe Bellingham over 1.5 afslutninger
- Ricardo Chavez over 1.5 frispark begået
- Over 13.5 Dortmund afslutninger

Kampens udvalgte spiller: Jobe Bellingham (Borussia Dortmund)
Jobe Bellingham træder for alvor ud af skyggen af sin bror Jude og har i 2025-sæsonen markeret sig som en spændende og alsidig midtbanespiller for Borussia Dortmund. I kampen mod Monterrey kan netop hans dynamik, løbevillighed og tekniske kvaliteter blive afgørende for at bryde mexikanernes kompakte organisation ned.
Vi har set Jobe operere i de mellemliggende rum, hvor hans evne til at vende med bolden under pres og drive spillet fremad skaber ubalance hos modstanderne. Han har udviklet sig til en spiller, der både kan føre bolden frem i fart og time sine løb ind i feltet – hvilket gør ham farlig som dyb 8’er og sekundær angriber som på ingen måde er bange for at afslutte, som vi så senest.
Mod et hold som Monterrey, der sandsynligvis vil prioritere en lav blok og kompakt forsvar, kan Bellinghams løb i feltet og instinktive bevægelser blive nøglen til at skabe gennembrud. Han er også god til at afvikle chancer med begge ben, og har vist sig som en trussel på andenbolde og i efterløb.
Jobe Bellingham er ikke bare “den næste Bellingham” – han er sin egen spiller med et voksende ansvar i dette Dortmund-hold. I en kamp som denne, hvor gennembrudskraft, bevægelse og gode afslutninger med kynisme er afgørende, ser jeg ham som en virkelig vigtig spiller.
