Vi har knapt taget hul på det nye år, og vi har allerede en bunke spændende kampe i vente her på den første dag i 2026. Jeg har i første omgang taget et kig på denne kamp i Championship, hvor Portsmouth, der kæmper for overlevelse rejser til Bristol, som er med i kampen om oprykning.
Portsmouth er egentlig inde i en fin stime med 4 kampe med 2 sejre og ingen nederlag, men de 3 af kampene foregik på deres hjemmebane. Kigger man på udebanestatistikken ser det mere dystert ud. Her har de endnu ikke vundet en kamp, og de har tabt 5 ud 8. Jeg tror, de kommer under pres i dag mod Bristol, der har fordel af hjemmebane.
Til kampen her, har jeg fundet et fint spil på Betano, der tilbyder odds 1.95 på at Portsmouth er det hold, der får flest kort. Med et snit på 2,1 gule kort pr. kamp ligger Portsmouth på 7. pladsen på listen over hold, der har fået flest kort i sæsonen. På samme liste skal vi ned på 19. pladsen for at finde Bristol.
Portsmouth forventes bl.a. at stille med Regan Poole i forsvaret, som har fået 5 gule kort i Championship indtil videre. Desuden ser vi nok Marlon Pack og Andre Dozzell på den defensive midtbane. De er på henholdsvis 5 og 6 gule kort. Marlon Pack har i øvrigt kun spillet 16 kampe, så han får altså kort i næsten hver 3. kamp.
Bristol stiller også med folk, der er vant til at få uddelt ostemadder, men ikke i helt samme målestok, og med forventningen om, at Bristol tager teten i dag, så synes jeg altså at odds 1.95 på flest kort til Portsmouth er et godt odds, og det spiller jeg 2 units på.
