Sunderland har i den grad overpræsteret i den første del af sæsonen, og der var næppe nogen, der havde forudset, at de ville indtage 4. pladsen efter 11 runder. Nu bliver det så interessant at se, om de formår at holde kadencen. I 12. spillerunde skal de til Craven Cottage og møde Fulham. Fulham har ikke fået ordentligt gang i deres sæson og lur mig om de ikke endnu engang er at finde i midten af tabellen, når vi rammer sæsonens afslutning.
Trai Hume er et af de sikre kort i Sunderlands startopstilling ude på højre back. Udover en god evne til at forudse modstandernes træk og rydde op i forsvaret, så tager han også nogle gode raids, både ned mod baglinjen og ind i modstandernes felt. Han er hurtig på fødderne, og trækker ofte frispark, og der bliver i snit begået 1,2 frispark imod ham pr. kamp.
I denne kamp kommer Trai Hume højest sandsynligt til at ligge overfor Ryan Sessegnon fra Fulham, som svinger noget noget i kvalitet. Han har gode dage, men han har også dage, hvor han falder igennem. Han laver i snit 2 frispark pr. kamp, og hvis Sunderland og Trai Hume får endnu en god dag, er der god sandsynlighed for, at vi vinder på dette spil.
