Intro
18. etape i årets Giro d’Italia 2026 ligner på forhånd en af de mest åbne etaper i årets løb. Den kuperede finale og den sene, stejle stigning på 1,1 km med 11,3 % gør det svært at spå om udfaldet. På papiret ligner det en perfekt udbrudsetape, men flere hold kan samtidig have interesse i at kontrollere løbet for en decimeret spurt.
Mine tanker om etapen:’
18. etape ligner en meget åben etape. Vil UAE forsøge at kontrollere etapen for Narvaez? Jeg tror, det bliver svært for dem, jeg forventer dog at de prøver hvis Narvaez misser udbruddet. . Jeg forestiller mig, Ineos, Movistar og NSN har en interesse i at kontrollere etapen, for Turner, Aular og Strong. Hvis de tre hold viser interesse i at holde udbrud i kort snor, tror jeg også, UAE kunne finde på at hjælpe dem. Det vil sige, vi har 4 hold nu, der vil kontrollere. Jeg forestiller mig ikke, Visma eller Decathlon vil noget som helst på etapen, måske en mand i et udbrud, hvis det bliver sådan en dag, men jeg tror ikke, de som sådan skal have en mand afsted. Til gengæld er det nok en af de sidste store chancer for mange af holdene. Jeg forestiller mig især hold som Redbull, FDJ, Lotto, Uno X, Picnic og EF, selvom de nu har fået deres etape, gerne vil afsted. Så er der de ubekendte, hold som Quickstep, Astana, Lidl-Trek og Bahrain, som alle har nogle gode bud til begge scenarier.
Stigningen, som de skal op ad til sidst, er altså ikke for sjov. 1,1 km med 11,3 % i snit, værsgo siger jeg bare. Jeg har derfor svært ved at forestille mig, at sprintere som Magnier, Milan og Tobias Lund klarer denne stigning. Men ryttere som Strong, Aular og Turner tror jeg godt, vi kan se komme med op over.
Jeg synes virkelig, den er svær. Jeg ligger på 50-50 om udbrud eller decimeret spurt. Men jeg tror, jeg ender på en decimeret spurt. Da jeg forventer, vi ser i hvert fald Movistar, NSN og UAE, hvis ikke Narvaez går i udbrud, som han burde have svært ved grundet Quickstep, vil gøre alt i deres magt for, at han ikke går i udbrud, grundet han faktisk nu fører pointkonkurrencen, som Magnier meget gerne vil vinde.
I en decimeret spurt forventer jeg, Turner, Aular og Strong er stærkest i den rækkefølge. Narvaez, Stuyven, Thomas Silva, David Gonzalez, Toon Aerts og Zambanini er alle også gode bud i en decimeret spurt. Jeg har virkelig svært ved at se Magnier og Milan komme med over, men hvis de gør, så skal de selvfølgelig stå øverst på fart.
Får vi et udbrud, forventer jeg nogle af de samme navne, vi har set her igennem løbet. Hvis Narvaez kommer med i et udbrud, så er han selvfølgelig favorit. Jeg kunne også godt se Jasper Stuyven, Alberto Bettiol, Florian Stork, Andrea Raccagni, Diego Ulissi og Andreas Leknessund have gode muligheder i et udbrud. Hvis vi får udbrud, kunne jeg dog nævne 10-15 ryttere mere, der måske kunne lave et resultat.
Mit spil til etapen:
Jeg prøver Jasper Stuyven @ 20 – 0,5 units hos Leo Vegas.
Jeg synes, den er svær, for jeg kan se begge scenarier ske, derfor prøver jeg en mand, som har chancer begge scenarier. Jeg tror, hans største chance er via udbrud, men en decimeret spurt uden Turner fx ser jeg heller ikke som umuligt, at han kan vinde fra, da han er hurtig og har vist god form i løbet af Giroen. Han bliver 3 på 13 etape, som Bettiol vinder fra et udbrud. Jeg synes derfor han er et godt bud på en vinder.