Arsenal er det eneste hold i Champions League, der har vundet alle deres kampe, og med 2 kampe tilbage i den indledende fase, mangler de kun 1 point for at sikre sig en plads i top 8, som sikrer dem avancement i turneringen. Den sidste modstander Arsenal skal møde er Kairat, som agerer bundprop. Arsenal har hjemmebanefordel, når de skal møde dette hold fra Kasakhstan, hvor de som sagt blot skal bruge et enkelt point.
Det kan derfor ikke udelukkes, at The Gunners ikke nødvendigvis giver sig 100% i dagens kamp mod Inter på San Siro. Modsat Arsenal, så er der mere på spil for Inter. De skal nemlig helst have point for at blive i top 8, og de har et svært opgør i deres sidste kamp på udebane mod Dortmund, så de vil helt sikkert gå efter de 3 point i dag.
Med et snit på 5,8 hjørnespark pr. kamp, har Inter været gode til at udnytte deres kvaliteter på kanterne. De har været endnu bedre hjemme i Serie A, hvor de ligger helt oppe på 6,9. Jeg forventer, at de vil presse på for at komme til chancer, så jeg ser gode muligheder for, at de når op på mindst 5 hjørnespark i dag, selv mod et Arsenal mandskab, som er rigtig godt defensivt funderet.
På Arsenals midt har vi Martin Zubimendi liggende, og han har gjort det godt siden han kom til fra Real Sociedad i sommerpausen. Han er meget stabil, men han begår også mange frispark i den europæiske turnering. I de 5 Champions League kampe, han har spillet for Arsenal, har han i snit begået 2,4 frispark pr. kamp, og han kan godt komme på lidt af en opgave med at dæmme op for Inters dygtige offensiv.
Odds 4.44 på denne kombination er rigtig godt, så den får 2 units herfra.