Spillerne fra Manchester City lader ikke til at være synderligt berørt af den enorme sag, der verserer omkring økonomisk svindel i klubben. Hvis de er, så viser de det i hvert fald ikke på banen. Udover et 2-4 nederlag til PSG i Champions League for 10 dage siden, så har de ellers boltret sig med at score mål på stribe. I dag kan det så komme til at gå ud over Aston Villa, som dog har fordel af hjemmebane og samtidig har fundet noget form efter en dårlig start på sæsonen.
Aston Villa har ikke tabt 7 kampe i træk, hvis man tæller alle turneringer samt en enkelt venskabskamp med, men med undtagelse af Brentford, så har modstanderne været overkommelige. I dag bliver selvsagt noget andet. Det er selveste Manchester City, der kommer på besøg, som på scoringslisten kun er overgået af Brighton i ligaen. 19 mål i 7 kampe er det blevet til, og Erling Haaland har stået for de 8 af dem, hvilket næppe kan komme som en overraskelse for nogen.
Aston Villa har lukket 11 mål ind, og jeg har svært ved at forestille mig, at de har fundet så meget form, så de kan holde City fra at score mindst et par stykker, og mon ikke Haaland i så fald kan sætte sit navn på et af dem.
I London har vi et af de store derbyes på tapetet, når Tottenham skal til Stamford Bridge og krydse klinger med Chelsea. Tottenham fik skrabet 3 vigtige point sammen for 5 dage siden, da de fik deres første sejr i sæsonen. Det kan have givet dem lidt selvtillid til i dag, men det var altså mod Coventry, der må takseres som værende det ringeste hold i Premier League. Modstanderen fra The Blues er selvfølgelig af en helt anden kaliber, og de har en 9'er i Joao Pedro, der, med 5 mål i 6 kampe, er næsten lige så varm som Erling Haaland.
Chelsea har scoret 17 gange i 7 Premier League kampe, og Tottenham har lukket 10 stk. ind. Jeg har svært ved at se, hvordan Tottenham kan få noget som helst med sig hjem til det nordlige London.
Expekt giver et fint odds 5.41 på dette oddsboost, hvor der også er Super Sub i tilfælde af, at Haaland og/eller Pedro bliver skiftet ud.


