Alt er muligt, når følelserne får frit spil og tager over i stedet for den sunde fornuft, og det kan meget vel komme til at ske, når Sunderland og Newcastle mødes i en kamp mellem to af de mest rivaliserende hold i England.
Sunderland startede ud som fyr og flamme og overraskede alle ved at spille sig til tops i Premier League i begyndelsen af sæsonen. På det seneste har det dog været så som så med resultaterne, og de befinder sig nu på 10. pladsen kun 1 point over Newcastle, som modsat Sunderland, skuffede fælt i starten af sæsonen, men er begyndt at få bedre styr på det, og de har nu spillet 4 kampe uden nederlag.
Sunderland og Newcastle har ikke spillet mod hinanden i Premier League i næsten 10 år, så det giver ikke mening at kigge på statistikker her. De har til gengæld haft et enkelt FA Cup møde i starten af 2024, som Newcastle vandt 3-0. Her havde The Magpies flest skud på mål, og det satser jeg på, at de får igen i dag.
Crystal Palace har klaret det rigtig flot og ligger pt. på 5. pladsen, og de har fordel af hjemmebane, men det er altså mægtige Haaland og Manchester City, de skal byde velkommen i dag. City har scoret 35 mål i 15 kampe, og Haaland har stået for de 15 af dem. Det bliver spændende at se, om Palace kan holde ham fra fadet i dag, men jeg sætter mine penge på, at City får flest skud på mål i den kamp.
