Gå til hovedindhold
SpilforslagCyklingTour de FranceVundet

Tour de France 2026 etape 11

Odds ved udgivelse

Huub Artz > Mads Pedersen @ 2,50

Kampstart

Expekt
Af · · Opdateret

Spilforslaget vandt

Efter Tadej Pogačars magtdemonstration på Bastille-dagen, hvor han vandt 10. etape solo ved Le Lioran og udbyggede sin føring, vender roen tilbage, når Tour de France 2026 onsdag den 15. juli kører fra Vichy til Nevers. Med 161,3 kilometer er det løbets korteste flade etape, og efter de barske dage i Massif Central får sprinterne endelig en pause fra bjergene og en oplagt chance for en massespurt.

Ruten er næsten flad med kun to nemme kategori 4-stigninger undervejs, og målbyen Nevers har ikke huset en Tour-afslutning i 23 år. Alt peger mod et hurtigt opgør mellem feltets bedste sprintere, mens klassementsrytterne kan spare kræfterne til de kommende bjerge.

Nøgleinfo om 11. etape

  • Dato: Onsdag den 15. juli 2026
  • Etapetype: Flad sprintetape (løbets korteste flade etape)
  • Rute: Vichy – Nevers
  • Distance: 161,3 km
  • Højdemeter: ca. 1.400 m
  • Start i Vichy: kl. 13:50
  • Forventet målgang i Nevers: ca. kl. 17:40 • Mellemspurt: Saint-Pourçain-sur-Sioule, ca. 28 km efter start — vigtig for den grønne trøje
  • Stigninger: Côte de Billonnière (kat. 4, 1,1 km, 5,8 %) og Côte de Billy-Chevannes (kat. 4, 1,5 km, 5 %)
  • TV og stream: TV 2 og Eurosport (TV 2 Play og HBO Max)

Etapeprofil og rute

Fra starten i kurbyen Vichy følger ruten først Allier-floden mod nord, og allerede efter knap 28 kilometer kommer dagens tidlige mellemspurt i Saint-Pourçain-sur-Sioule — en central mulighed for at samle point i kampen om den grønne trøje. Kort efter passeres den første af dagens to lette stigninger, Côte de Billonnière, mens den anden, Côte de Billy-Chevannes, ligger cirka 38 kilometer før mål. Ingen af dem er hårde nok til at true sprinterne.

Undervejs krydser feltet både Allier og Loire, inden ruten drejer ind mod Nevers. Selve finalen er ikke voldsomt teknisk, men den byder på et par forhindringer: et S-sving kort før den sidste kilometer og en rundkørsel omkring 500 meter før mål, hvor rytterne skal passere til højre, så feltet snævres ind. Den afsluttende lige vej er desuden relativt smal, så positionering bliver afgørende. Nevers har ikke set en Tour-afslutning siden 2003, hvor Alessandro Petacchi vandt spurten.

Favoritter til etapesejren

Uden offentliggjorte odds er favoritbilledet klart efter ekspertvurderingerne: Tim Merlier er manden, der skal slås. Belgieren vandt to sprintetaper i træk i Bordeaux og Bergerac og har vist sig som feltets hurtigste rene sprinter, der kan finde farten selv i en rodet finale. Olav Kooij, vinder af den første sprintetape i Pau, er den mest oplagte udfordrer.

Bag dem lurer Jasper Philipsen, der endnu mangler at vinde i årets Tour trods gode positioner, samt Biniam Girmay, Max Kanter og nordmanden Søren Wærenskjold. Et udbrud har svært ved at overleve på så flad en etape, så alt tyder på endnu en massespurt — men den smalle finale og et par sene sving kan som altid skabe kaos og åbne for en overraskelse.

Danske chancer på 11. etape

Det danske håb er som de øvrige sprintdage Mads Pedersen. Han fører suverænt kampen om den grønne trøje, og den tidlige mellemspurt i Saint-Pourçain er præcis den type point, han har bygget sit forspring på. På en helt flad etape er de rene sprintere som Merlier og Kooij dog hurtigere i en ren spurt, så Pedersen er mest af alt en outsider til selve etapesejren. Kasper Asgreen kan forsøge sig i et tidligt udbrud, men det får næppe lov at gå hele vejen.

For klassementsrytterne Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose handler dagen om at komme sikkert gennem endnu en massespurt uden uheld og holde deres placering i den samlede stilling før Vosges-bjergene senere på ugen. Du kan følge alle de danske ryttere i årets Tour de France etape for etape hos os.

 

Mine tanker om etapen og favoritterne

Jeg synes egentlig, at etapen er meget lige til. Det ligner på papiret en klassisk massespurt igen.

Vi er dog nu i anden uge af Touren, hvilket ofte betyder, at udbrud har større chance for at holde hjem, fordi vi er længere inde i løbet, og folk er begyndt at være en smule trætte. Så man skal aldrig udelukke et stærkt udbrud eller et angreb i de sidste kilometer. Dog synes jeg, at chancen er meget lille for, at det sker.

Etapens afslutning er ikke specielt teknisk. Den sidste kilometer byder kun på to rundkørsler, hvor feltet skal ligeud og passere på højre side. Det gør, at det sandsynligvis bliver rå fart snarere end den perfekte positionering, der afgør, hvem der tager sejren.

Positionering bliver naturligvis stadig vigtig, og et godt leadout kan gøre en forskel. Men det får næppe lige så stor betydning som på 8. etape, hvor positioneringen var helt afgørende.

Der er derfor ikke den store tvivl om, hvem der er feltets hurtigste mand, nemlig Tim Merlier. Den spurt, han formåede at lave på 8. etape, er en af de mest absurde spurter, jeg nogensinde har set. Hvordan han kommer helt fra Narnia og stadig vinder, er simpelthen ikke andet end imponerende. Han er 2 ud af 3 i massespurterne i årets Tour de France, og jeg tror, han tager sin tredje etapesejr på 11. etape.

Som nummer 2 har jeg Olav Kooij. Jeg synes, han er den næsthurtigste sprinter i dette felt. Grunden til, at jeg ikke troede så meget på ham på 9. etape, var hans manglende leadout. Det betyder knap så meget på denne afslutning, hvor jeg rangerer dem med den højeste topfart øverst, og hvor jeg altså synes, at Kooij er nummer 2.

Jeg synes, den er tæt mellem nummer 3 og 4.

Jeg tror, jeg rangerer Max Kanter som nummer 3. Hans leadout er klart hans største styrke, som vi endnu en gang så på 8. etape, hvor de dog kom for tidligt frem, fordi Liam Slock sad ude foran. På ren fart vil jeg stadig rangere ham rigtig højt. Han er virkelig en af de positive overraskelser i årets Tour, synes jeg.

Som nummer 4 har jeg Biniam Girmay. Han kunne godt have stået som nummer 3, da jeg synes, han har vist ganske pæn fart med en 2.-plads og en 3.-plads i de seneste to massespurter.

Så er der Jasper Philipsen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med ham. Jeg har virkelig været skuffet over hans fart indtil videre. Leadoutet har jo siddet der, men han har slet ikke vist sin normalt høje fart. Derfor bliver jeg nødt til at rykke ham ned. Hvis han endelig rammer dagen, skal man bestemt ikke udelukke feltets bedste leadout.

Jeg har Søren Wærenskjold som den næste. Hans andenplads på 7. etape i Bordeaux var virkelig flot. Finalen her er også mindre svær, hvilket jeg tror giver ham en fordel, da hans leadouttog ikke er det bedste. Jeg tror ikke, han kan vinde, men en top 3 skal man i hvert fald ikke udelukke.

Jeg har Pavel Bittner som den næste. Jeg synes virkelig, han har vist god fart. Han kom stærkt både på 7. og 8. etape, hvor hans leadout ikke helt har kunnet placere ham, som man havde håbet. Det kan være, at det har hjulpet nu, hvor han har fået kørt lidt flere etaper, så vi får set den fart, Bittner har vist førhen.

Milan Fretin vil jeg også gerne nævne. Han burde på papiret have et virkelig godt leadout, men jeg har ikke været imponeret af hverken hans fart eller leadout indtil videre. Finder Fretin noget af den fart, vi har set før, kan jeg godt se et pænt resultat fra hans side.

Huub Artz er ligesom Kanter en af de positive overraskelser i årets Tour. Jeg vidste slet ikke, at han var så hurtig, da jeg ikke husker, at han har deltaget i en massespurt i sine år som professionel. Han skal selvfølgelig nævnes, for hvis han spurter som på 5. og 7. etape, hvor han virkelig har vist overraskende god fart, kan han sagtens komme langt.

Mads Pedersen vil jeg også lige nævne. De her etaper er tydeligvis etaper, hvor han skal begrænse sit tab i pointkonkurrencen, da Mads ikke har den fart, som han engang havde i disse massespurter. Han skal sigte efter en top 10-placering, men jeg har ikke de store forventninger til Mads' spurt. En top 10 burde være muligt.

Ackermann, Bauhaus, Gaviria, Pluimers, Godon, Turgis, Russo og måske Berckmoes, hvis både ham og Artz kører deres egen spurt, forventer jeg alle vil blande sig i spurten og kæmpe om de resterende topplaceringer.

Hvis vi skulle se en lykkeridder prøve at snyde sprinterne, skal man nok kigge på Ganna, Veistroffer og Asgreen som mine bedste bud.

Mit spil til etapen

Huub Artz > Mads Pedersen @ 2.50 - 1,5 units - Expekt

Som beskrevet i min favoritrangering tror jeg, det bliver svært for Mads på 11. etape. Jeg har svært ved at se, at det ender helt godt. Huub Artz har til gengæld, som nævnt ovenfor, vist overraskende god fart. Han får det nemmere i en spurt som denne, da det handler mere om fart end om positionering. Jeg synes derfor, at bookmakerne overvurderer Mads en smule, når Artz har vist den fart, han har. Jeg ser derfor værdi i odds 2,50, da spurten er forholdsvis simpel, og jeg vurderer Artz til at være hurtigere end Mads.  Jeg giver spillet 1.5 units.