Spilforslaget blev annulleret
Optakt til 17. etape af Tour de France 2026
Efter den afgørende enkeltstart venter en etape, der på papiret er klassificeret som flad, men som langt fra bliver en ren transportdag. De 174,7 kilometer fra Chambéry til Voiron byder på fire kategoriserede stigninger i første halvdel af etapen, inden ruten flader ud mod mål. Det gør dagen oplagt for både et stærkt udbrud og et opgør mellem de hurtigste afsluttere – hvis sprinterholdene kan holde løbet samlet.
Remco Evenepoel kommer ind til etapen med masser af selvtillid efter sejren på enkeltstarten, hvor han hentede tid på Tadej Pogacar, men sloveneren sidder fortsat solidt på den gule førertrøje med et komfortabelt forspring. Samtidig mistede Red Bull-BORA-hansgrohe Florian Lipowitz efter et styrt, hvilket ændrer dynamikken i klassementskampen og svækker et af de stærkeste hold inden de afgørende bjergetaper.
Selvom de største klassementsryttere formentlig sparer kræfter til de kommende bjerge, kan etapen blive langt mere hektisk end den umiddelbart ser ud. Mange hold har endnu ikke fået en etapesejr, og det kan skabe et voldsomt udbrudskamp fra start. Hvis feltet holder sammen, bliver det sandsynligvis sidste chance for de klassiske sprintere, inden Touren for alvor går ind i Alperne.
OBS! Spilforslaget faldte lige med det samme. Ingen kunne nå med til odds 100. Derfor bliver forslaget lavet om til push efter etapen. Jeg lader artiklen her stå da man stadig kan læse alle mine tanker om etapen her.
Mine Favoriter
⭐⭐⭐⭐⭐ Mads Pedersen
⭐⭐⭐⭐ Van Der Poel, Michael Matthews
⭐⭐⭐ Jasper Philipsen, Biniam Girmay, Filippo Ganna
⭐⭐ Fred Wright, Mauro Schmid, Quinten Hermans, Michael Valgren
⭐Quinn Simmons Jasper Stuyven, Max Kanter, Olav Kooij, Victor Campenaerts, Vlad van Mechelen.
Obs favoritterne fra udbrud og favoritter fra en sprint er blandet sammen grundet jeg virkelig føler det er tæt mellem begge scenarier.
Nøgleinfo om 17. etape
Dato: Onsdag den 22. juli 2026
Etapetype: Flad / kuperet sprinteretape
Distance: 174,7 km
Højdemeter: Ca. 2.200 meter
Forventet start: kl. 13.35
Forventet målgang: ca. kl. 17.20
TV og stream: TV 2 og Eurosport (TV 2 Play og HBO Max)
Etapeprofil og rute
17. etape går fra Chambéry til Voiron og fungerer som den sidste oplagte mulighed for sprinterne, inden Tourens afsluttende bjergblok begynder.Første halvdel af etapen er dog alt andet end flad. Rytterne skal over fire kategoriserede stigninger – Côte de Saint-Jean d'Arvey, Col des Prés, Côte de Rossillon og Côte de Bassa – hvilket gør det svært for de tunge sprintere og giver aggressive ryttere en oplagt mulighed for at komme afsted i udbrud.
Efter cirka 100 kilometer bliver terrænet væsentligt lettere, og de sidste mange kilometer ind mod Voiron er overvejende flade. Hvis hold som Lidl-Trek, Alpecin-Deceuninck eller Intermarché ønsker en massespurt, bør de have gode muligheder for at kontrollere løbet.
Finalen er hurtig uden de store stigninger, men positionering bliver afgørende. Kommer et stærkt udbrud afsted tidligt, kan sprinterholdene få svært ved at hente dem, især med de hårde bjergetaper ventende allerede dagen efter.
Danske chancer på 17. etape
Mads Pedersen får en af sine sidste store muligheder i årets Tour. Han har etapen som et mål og vil med alt sandsynlighed forsøge at vinde etapen.
Magnus Cort kan meget vel satse på udbruddet. Den kuperede åbning passer perfekt til hans kørestil, og med de mange hold, der jagter en etapesejr, kan et stort udbrud få lov at køre.
Mattias Skjelmose forventes at køre en rolig dag og spare kræfter til de kommende bjergetaper, hvor klassementskampen igen kommer til at stå i centrum.
Michael Valgren og Kasper Asgreen skal også ud og jagte udbruddet, det er en af de sidste chancer de får til at jagte en sejr.
Mine tanker om etapen
17.etape kan meget vel blive en af løbets mest åbne etaper.Havde etapen ligget i første uge af Touren, havde det med stor sandsynlighed bare blevet en klassisk massespurt, men grundet vi er i 3. uge forventer jeg total kaos.
Jeg synes virkelig den er svær. Får vi et udbrud eller bliver det en spurt?
Uanset hvad forventer jeg vi ser Lidl-Trek forsøge sig på en eller anden måde. Jeg kunne godt se en stor offensiv i starten af etapen, da det helt klart er der man skal afsted, hvis en gruppe skal køre til mål. Biniam Girmay og Jasper Philipsen er de helt store konkurrenter til Mads her, for det er en virkelig vigtig etape for dem alle, hvis de vil vinde den grønne trøje. Mads Pedersen er klart den bedste klatrer af de tre og vil måske kunne gøre det så hårdt at Girmay og Philipsen ikke kan køre med.
Jeg tror drømmescenariet for Lidl-Trek er de sidder i en kæmpe 40-50 mands gruppe som er kørt på stigningerne efter 50 km uden Girmay og Philipsen, da gruppen så vil være så stor at det vil blive svært for NSN og Alpecin at hente igen, hvis frontgruppen skal samarbejde.
Hvis ikke et udbrud er kørt efter 50 km tror jeg det bliver svært at se et udbrud køre, da terrænet så vil være så nemt at det vil være svært at køre fra det store felt, hvis vi ser NSN, Alpecin og måske Astana kontrollere etapen til den tid.
Den bedste mulighed vil nok til den tid være et sent angreb, da der kommer en tricky bakke med 2,5 km til mål. Hvor hvis man er snu måske vil kunne lykkes at snyde sprinterne.
De sidste par kilometer er også ret tekniske med flere 90 graders sving, så det gælder om at sidde fremme hvis vi får en spurt.
Spurten i sig selv er let stigende, kun de sidste 100 meter stiger med over 4 %, hvor den lige før mål er op og ramme 6,8 %.
De første 50 km på etapen er bare ekstremt hårde og også hårde nok til at jeg godt kan se Lidl-Trek sætte de tunge sprintere hvis jeg som forventer de vil ud og lave rag i den.
Jeg må sige jeg er meget i tvivl og det kan gå begge veje, jeg tror jeg hælder en smule over til et udbrud. Det er meget lidt og jeg vil ikke blive overrasket hvis vi får en spurt.
Klassementsholdene har i hvert fald ikke nogen interesse i at holde et udbrud i snor, det hele handler om hvor hårdt etapen bliver kørt og hvem der sidder i et potentielt udbrud.
Mine favoritter
Jeg tror over halvdelen af feltet har udset sig denne etape, det gør den til en af de mest uforudsigelige etaper at forudsige.
Jeg synes det sikreste kort i et udbruds- og sprintscenarie er Mads Pedersen.
Han er derfor også min favorit til at vinde. Jeg synes hans største chance i morgen er via et udbrud, da hvis vi får en spurt og de ikke er kommet af med Jasper Philipsen, så har jeg svært ved at se Mads vinde. Jeg tror dog at Lidl-Trek vil forsøge at få 2-3 mand med i et stort udbrud, så de vil have lettere at kontrollere. De første 50 km stiger altså også med næsten 1000 højdemeter, så det bliver en hård start for Kooij, Philipsen, Girmay, Kanter osv.
Jeg tror derfor hvis vi ser et udbrud hvor Mads er med og han har Simmons, Vacek og Skujins med fx, så tror jeg de får meget svært ved at gøre noget ved Mads.
Jeg prøver at rangere Mathieu van der Poel som nummer 2.
Han har vist han kan køre væk i et udbrud i et hårdt terræn før i dette løb da han vandt 9. etape. Han kan have den bundne opgave i at han er leadout mand for Philipsen, men hvis Philipsen melder om trætte ben og bliver sat. Får Van der Poel formentlig friheden til at jagte etapen. Han er en virkelig god afslutter og vil kunne forsøge sig på bakken med 2,5 km til mål hvis han skulle forsøge at stikke fra Mads Pedersen for eksempel.
Jeg tror jeg vælger at gå med Michael Matthews som nummer 3.
Han burde også kunne klatre godt nok til at komme med i et evt. udbrud, han er samtidig virkelig hurtig og der ikke mange der kan køre med i sådan en hård start og slå Matthews i en spurt.
Filippo Ganna skal også stå højt i et evt. udbrud. Starten er lige det hårde for Ganna, men hvis Ganna har fundet klatrebenene frem er han et farligt bud på sådan en etape.
Fred Wright er endnu et godt bud synes jeg. Han har vist aggressiv kørsel i løbet her før, han er også en hurtig mand, som jeg tror i et udbrud godt vil kunne nå langt.
Som sagt tror jeg at halvdelen af feltet vil i et evt. udbrud hvis det kører, nogle andre gode bud kunne være: Mauro Schmid, Quinten Hermans, Michael Valgren, Jasper Stuyven, Quin Simmons , Victor Campenaerts, Vlad Van Mechelen, Kevin Vauquelin, Raul Garcia Pierna, Magnus Cort.
Som sagt i et sprintscenarie som jeg også sagtens kunne se ske vil mine favoritter se sådan ud: Jasper Philipsen, Biniam Girmay, Max Kanter, Olav Kooij, Søren Wærenskjold, Milan Fretin, Mads Pedersen, Huub Artz.
De tungere sprintere står generelt lidt lavere grundet usikkerheden, med bakken med 2,5 km til mål og den hårde dag som måske vil kunne mærkes i benene.
Mit spil til etapen
Michael Valgren @ 100 - 0.1 unit - Expekt
Expekt ligger langt over markedet her. Valgren har vist sig godt kørende her i løbet. Jeg forventer vi ser en stor EF offensiv, da jeg forventer de gerne vil have 3-4 mand i et udbrud.Valgren skal sandsynligvis alene hjem for at vinde, men det har han vist han også godt kan. Andre steder har ham fra odds 30-45, så synes odds 100 her er alt for højt.
