Spilforslaget tabte
Optakt til 18 etape af Tour de France 2026
Efter en reduceret massespurt i Voiron venter nu den første af tre afgørende alpeetaper. 18. etape er 185,2 kilometer lang fra Voiron til Orcières-Merlette og byder på næsten 4.000 højdemeter. Selvom målstigningen ikke er blandt Tourens hårdeste, er det en lang og opslidende dag, hvor mange kan komme til at betale for anstrengelserne tidligere på etapen.
Tadej Pogacar har fortsat et solidt greb om den gule trøje, men bag sloveneren er kampen om podiepladserne stadig helt åben. Remco Evenepoel skal forsøge at hente tid i bjergene, mens Isaac Del Toro, og Paul Seixas fortsat kæmper om den sidste podieplacering. Samtidig kan etapen blive en gylden mulighed for et stærkt udbrud, hvis klassementsholdene vælger at spare kræfter til de to afsluttende kæmpebjergetaper.
Målstigningen til Orcières-Merlette er lang uden at være ekstremt stejl, hvilket gør timingen af angrebene afgørende. Det er en etape, hvor både klassementsfavoritter og stærke klatrere fra udbruddet kan drømme om sejren.
Mine Favoritter
⭐⭐⭐⭐⭐ Richard Carapaz
⭐ ⭐ ⭐ ⭐ Tobias Halland Johannessen, Quinn Simmons
⭐ ⭐ ⭐ Valentin Paret Peintre, Matteo Jorgenson, Davide Piganzoli
⭐ ⭐ Thymen Arensman, Sepp Kuss, Mauro Schmid
⭐ Einer Rubio, Harold Tejada, Pablo Castrillo, Antonio Tiberi, Yannis Voisard
OBS! Dette er alle favoritter i et udbruds scenarie. Mine favoritter i et klassements scenarie står til slut i artiklen
Nøgleinfo om 18. etape
Dato: Torsdag den 23. juli 2026
Etapetype: Bjergetape
Distance: 185,2 km
Højdemeter: Ca. 3.900 meter
Forventet start: kl. 12.35
Forventet målgang: ca. kl. 17.12
TV og stream: TV 2 og Eurosport (TV 2 Play og HBO Max)
Etapeprofil og rute
18. etape starter i Voiron nordvest for Grenoble og går hurtigt ind i et kuperet terræn. Allerede tidligt på dagen venter Côte d'Engins, inden rytterne fortsætter gennem Vercors-massivet. Senere følger Côte de Monteynard og Côte des Terrasses, som gradvist vil slide feltet ned.Efter en lang dalpassage begynder finalen for alvor med Côte de Saint-Léger-les-Mélèzes, inden rytterne rammer den afsluttende stigning til Orcières-Merlette. Målstigningen er 7,1 kilometer lang med en gennemsnitlig stigning på 6,3 %. Den er jævn det meste af vejen, men flere passager over otte procent kan skabe forskelle mellem favoritterne.
Etapen er ikke så brutal som de kommende dage, men netop derfor kan taktikken blive afgørende. Hvis UAE Team Emirates holder udbruddet i kort snor, kan klassementsrytterne kæmpe om etapesejren. Omvendt kan et stærkt udbrud med gode klatrere få lov til at køre om sejren, hvis favoritterne primært har fokus på de to Alpe d'Huez-etaper.
Danske chancer på 18. etape
Mattias Skjelmose får endnu en mulighed for at måle sig med de bedste klatrere. Målstigningen passer godt til hans eksplosive egenskaber, og en placering blandt de bedste på etapen vil være realistisk, hvis han rammer dagen.
Mads Pedersen vil have fokus på at komme sikkert igennem bjergene. men vil også fokusere på at tage point på Jasper Philipsen, som kom meget tættere på ham i point konkurrencen.
Magnus Cort, Kasper Asgreen og Michael Valgren kan alle være interesserede i at gå med i dagens udbrud. Hvis klassementsholdene vælger en defensiv tilgang, kan netop et udbrud få lov til at kæmpe om etapesejeren. Dog vil de nok alle ende som hjælpere i et udbrud.
Mine tanker om etapen
Med tanke på, hvad der venter de kommende dage i bjergene, er det her umiddelbart den "nemmeste" dag.
Jeg tror derfor godt, vi kan se et udbrud holde hjem. Finalestigningen er kun 7,1 km lang, mens Alpe d'Huez på 19. etape er meget mere udfordrende.
Samtidig virker Adam Yates syg, og Tim Wellens virker halvtræt. Det in mente kunne godt betyde, at UAE ikke vil bruge kræfter på at holde et udbrud i kort snor.
Dog skal man aldrig udelukke Tadej Pogacar, da han kun blev nummer to på dette bjerg i 2020, hvor Primož Roglič vandt etapen foran ham. Så det kan betyde, at Pogacar vil have revanche.
Mine Favoritter
Jeg ender med at gå udbruddets vej, da jeg tror, at favoritterne gemmer på krudtet til fredag.
Derfor går jeg også med Richard Carapaz som min favorit.
Han har allerede vist, at han kan nå rigtig langt i udbrud i dette løb, og ender han i et udbrud, er der ikke mange, der kan slå ham.
Jeg har Tobias Halland Johannessen som min nummer to. Han har ligesom Carapaz vist, at han også kan komme langt i et udbrud. Han har smidt sit klassement og vil fokusere på etapesejre. Jeg tror, hans bedste chance er på 18. etape.
Som min nummer tre har jeg Quinn Simmons. Den mand kan jo alt. Han har virket flyvende her i Touren og var jo sidste mand, der blev hentet på Solaisson. Hvis han stadig har kræfter efter et langt udbrud på 17. etape, er han en af de bedste kandidater til en udbrudssejr.
Jeg bliver også nødt til at nævne Valentin Paret-Peintre. Hans mål er bjergtrøjen, så det kan godt være, at han bruger for mange kræfter på at jagte bjergpointene. Han har dog vist sin stærke kørsel her i Tour de France og er også en mand, der kan komme langt i et udbrud.
Matteo Jorgenson vil jeg også nævne. Han virker ovenpå efter sin sygdom og kørte en rigtig flot enkeltstart i tirsdags. Derudover var han med i udbruddet på 17. etape. Efter Jonas Vingegaards styrt skal Visma ud og prøve at jagte lykken. Jeg tror, Sepp Kuss har sine øjne på 19. og 20. etape, derfor tror jeg mere på Jorgenson, da bjergene er mindre på 18. etape end på 19. og 20. Men hvis han forsøger sig er han rigtig farlig.
Visma har også et tredje vinderbud i Davide Piganzoli. Han ligger pt. nummer 13 i klassementet, så der er en chance for, at han forsøger at køre en top-10 hjem på de sidste bjergetaper. Men hvis han søger lykken i et udbrud, er han også et rigtig godt bud. Et udbrud ville også kunne betyde at Piganzoli kan tage lidt tid på de ryttere lige udeforan top 10.
Thymen Arensman er også et godt bud. Han er det, man vil kalde en dieselklatrer, så en 185 km lang bjergetape er lige noget for ham. Han havde nok ønsket, at målstigningen var en smule længere. Han har ikke virket flyvende i Touren, men hans flotte enkeltstart i tirsdags viste, at der stadig er lidt form, og at han måske er ved at finde de ben, vi så i sidste års Tour.
Efter den første uge havde jeg egentlig mistet troen på Mauro Schmid, men han har virkelig fundet superformen. De her stigninger er måske lige lange nok for ham, men med den form, han har vist, vil jeg bestemt ikke udelukke ham.
Andre bud på ryttere, vi kan se i et udbrud, kunne være Einer Rubio, Harold Tejada, Pablo Castrillo, Antonio Tiberi, Yannis Voisard, Michael Storer, Javier Romo, Egan Bernal, , Luke Plapp, og Ilan Van Wilder.
Man skal heller ikke udelukke, at Jordan Jegat, Lenny Martinez, Tom Pidcock og Mattias Skjelmose vil forsøge sig, men jeg kan være bange for, at de ikke får nok frihed, da de stadig ligger forholdsvis tæt på top 5 i klassementet.
I en klassementsfinale er det ingen overraskelse, at Tadej Pogacar skal stå øverst.
Remco Evenepoel er jeg altid lidt nervøs for at nævne, men hans kørsel indtil nu – og især på Solaisson – var absurd god, derfor skal han stå som nummer to.
Del Toro bliver nummer tre, Seixas nummer fire, Ayuso nummer fem og Skjelmose nummer seks. Præcis som i klassementet.
Mit spil til etapen
Matteo Jorgenson etapesejr @ 50 – 0,2 units – Expekt
Jeg synes, vi har set en Jorgenson, der virker ovenpå igen efter sin sygdom. Han bliver nummer 14 på enkeltstarten og rammer udbruddet på 17. etape. På sit bedste synes jeg, at denne etape passer rigtig godt til Jorgenson.
Der er selvfølgelig den usikkerhed, at han måske ikke er helt på sit bedste. Jeg synes dog, at hans kørsel de seneste etaper har vist, at han nok er forholdsvis tæt på.
Expekt ligger langt over markedet her, og det er også derfor, jeg godt kan lide spillet. Resten af markedet har ham omkring 19-36.
