Gå til hovedindhold
SpilforslagCyklingTour de FranceTabt

Tour de France 2026 etape 6

Odds ved udgivelse

Lennert Van Eetvelt H2H @ 2,10

Kampstart

Expekt
Af · · Opdateret

Spilforslaget tabte

Efter fem indledende etaper venter torsdag den 9. juli den første rigtige bjergprøve i Tour de France 2026 — og det er en af de hårdeste. Den 186,2 kilometer lange kongeetape fra Pau til den nye bjergmålgang i Gavarnie-Gèdre byder på hele 4.100 højdemeter og krydser to pyrenæiske giganter, Col d'Aspin og den legendariske Col du Tourmalet, inden den afsluttende stigning.

Det er her, klassementsrytterne for første gang skal se hinanden i øjnene på en rigtig højfjeldsafslutning, og duellen mellem Tadej Pogačar og Jonas Vingegaard får sit første store slag i bjergene. Samtidig er dagen den første alvorlige test af nordmanden Torstein Traeens gule førertrøje.

Nøgleinfo om 6. etape

  • Dato: Torsdag den 9. juli 2026 •
  • Etapetype: Bjergetape med bjergmålgang (årets første HC-dag) •
  • Rute: Pau – Gavarnie-Gèdre • Distance: 186,2 km •
  • Højdemeter: ca. 4.100 m •
  • Start i Pau: kl. 12:25 •
  • Forventet målgang: ca. kl. 17:30 •
  • Nøglestigninger: Col d'Aspin (kat. 1, 12 km, 6,5 %), Col du Tourmalet (uden for kategori, 17,1 km, 7,3 %) og bjergmålgangen Gavarnie-Gèdre (18,7 km, 3,7 %) •
  • TV og stream: TV 2 og Eurosport (TV 2 Play og HBO Max)

Etapeprofil og rute

De første cirka 100 kilometer fra Pau er en rolig, klassisk optakt mod bjergene via Lourdes og Bagnères-de-Bigorre, kun brudt af de to mindre stigninger Côte de Loucrup og Côte de Mauvezin, hvor de første bjergpoint er på spil. Det egentlige løb begynder ved Arreau, hvor Col d'Aspin rejser sig 12 kilometer med 6,5 % i snit og passager over 9 %. Efter en hurtig nedkørsel til Sainte-Marie-de-Campan følger dagens kæmpe: Col du Tourmalet, årets første stigning uden for kategori, der bestiges fra østsiden over 17,1 kilometer med 7,3 % i snit og bliver stejlere, jo længere man kommer op.

Toppen ligger dog knap 38 kilometer før mål, og derfra går det først ned til Luz-Saint-Sauveur og dernæst op ad den afsluttende, nye stigning til Gavarnie-Gèdre. Med 18,7 kilometer i blot 3,7 % ser bjergmålgangen mild ud på papiret, men efter Aspin og Tourmalet i benene kan den lange finale gøre ondt. Det efterlader dagens store taktiske spørgsmål: skal favoritterne angribe allerede på Tourmalet eller vente til den afsluttende stigning? Undervejs er der desuden vigtige point at hente på de store stigninger til kampen om den prikkede bjergtrøje.

Favoritter til etapesejren

Uden offentliggjorte odds er der ét navn, der springer i øjnene: Tadej Pogačar. Slovenerens eksplosive stil passer perfekt til en afslutning som denne, hans UAE-mandskab har kontrolleret løbet fra dag ét, og han har allerede vist vejen på bjergmålgangen på Les Angles.

Jonas Vingegaard er den oplagte hovedudfordrer. Danskeren er tilbage i storform efter sin Giro-triumf og får her sin første reelle mulighed for at teste Pogačar på en rigtig højfjeldsetape. Bag de to følger et lag af klassementsryttere som Remco Evenepoel, Paul Seixas, Isaac del Toro og Florian Lipowitz, der næppe kan matche de to bedste, når det virkelig gælder, men som kan begrænse tabet og kæmpe om en plads i toppen. Skulle favoritterne holde for meget øje med hinanden og lade et stærkt udbrud køre, kan en klatrer som Ben Healy eller Pablo Castrillo snige sig til sejren — men mest af alt lugter det af en dag, hvor de allerbedste gør status. Du kan læse mere om storfavoritten i vores portræt af Tadej Pogačar.

Danske chancer på 6. etape

Den store danske interesse samler sig om Jonas Vingegaard. Det er her, han for alvor kan begynde at hente ind på Pogačar, og vinder han duellen på den afsluttende stigning, kan han både tage etapesejren og sende et vigtigt signal før de kommende uger. Mattias Skjelmose er en interessant outsider, hvis Lidl-Trek giver ham frihed, for han er en stærk klatrer, der kan blande sig i toppen på en god dag.

For Uno-X Mobility handler dagen om noget helt andet: Magnus Cort og Anthon Charmig skal hjælpe nordmanden Torstein Traeen med at forsvare den gule førertrøje så længe som muligt mod klassementsrytternes forventede angreb. Bliver farten hård allerede på Tourmalet, bliver det en stor mundfuld. Du kan følge alle de danske ryttere i årets Tour de France etape for etape hos os og læse mere om Danmarks guldhåb i vores portræt af Jonas Vingegaard.

 

Mine tanker om etapen

Nu kommer Tourens første bjergslag. Vil Pogacar vinde? Det er det store spørgsmål, som kommer til at være afgørende for etapens udvikling. Hvis Pogacar vil vinde, så vinder han også, regner jeg med. Jeg ser dog også en mulighed for et udbrud, hvis UAE og Pogacar har interesse i at lade et udbrud køre.

Starten på etapen er ikke specielt svær, så det er lidt sværere for de bedste klatrere at danne et stærkt udbrud, da de ikke bare nemt kan køre væk på et bjerg. Vi kommer nok til at se et udbrud med mange forskellige ryttere. Det kunne være Mads Pedersen, Biniam Girmay og Jasper Philipsen i kampen om den grønne trøje, Valentin Paret-Peintre for etapen og bjergtrøjen. Ben Healy, Marco Frigo, Ben O'Connor, Alex Baudin, Harold Tejada, Egan Bernal, Pablo Castrillo, Michael Storer, Einer Rubio og Sergio Higuita vil nok alle sammen forsøge at komme afsted. Jeg tror egentlig også, at Thymen Arensman, Lenny Martinez og Carapaz vil afsted, men jeg har min tvivl om, hvorvidt de får lov grundet deres trussel i klassementet. Det bliver dog, som sagt, ikke så nemt for dem, da de tunge gutter kan være med i starten, så vi ser nok en stor kamp om udbruddet, hvis Pogacar beslutter, at han ikke vil vinde.

Pogacar er selvfølgelig den store favorit, og jeg forestiller mig også, at vi ser ham tage etapesejren. Jeg har Jonas Vingegaard som nummer 2. Så tror jeg faktisk, at jeg har Del Toro som nummer 3, og det har jeg, fordi han vil kunne sidde på hjul, hvis vi ser Pogacar angribe på Tourmalet. Samtidig har han et eminent punch, som gør, at han er farlig, hvis favoritterne skulle ende med at spurte om det. Paul Seixas og Lipowitz har jeg som en tæt 4.- og 5.-plads. Dog kunne jeg godt forstille mig vi så en gruppe af de 3 køre op til Vingegaard, som jeg forventer ikke kan køre med Pogacar

Jeg har desværre ikke meget tiltro til Remco Evenepoel. Jeg ville ønske, jeg kunne rangere ham som nummer 3, men jeg synes allerede på 3. etape, at vi så ham lige så stille give slip, da Pogacar blev lanceret, hvor Seixas og Jonas forsvarede sig bedre på en afslutning, der burde passe Remco rigtig fint. Dog skal jeg også passe på med at konkludere for meget – det kan bare have været en dårlig dag.

Vi får de første svar på, hvor de forskellige top 10-ryttere står, og nok en god indikation af, hvem vi skal regne med kan køre et godt klassement. Derfor er jeg også lidt påpasselig med at give min rangering, da vi endnu ikke kender styrkeforholdet på en stor bjergetape.

Mit spil til etapen bliver:

Lennert Van Eetvelt > Ilan Van Wilder - 2,10 - 1 unit - Expekt

Jeg synes virkelig, det var flot at se Van Eetvelt blive nummer 6 på 3. etape. Han har ikke kørt så godt længe, men de første etaper kan tyde på, at han er i form. Derfor er det også lidt et sats, at jeg prøver dette spil, men det ser lovende ud, når han klarede den etape så godt, som han gjorde. Jeg har ikke de store tanker om Van Wilder på denne etape, og jeg forventer ikke, at han er meget bedre end Van Eetvelt på en etape som denne, hvis Van Eetvelt lever op til det niveau, han har vist på 2. og 3. etape. Hvis vi ser dem sidde i samme gruppe til sidst, så rangerer jeg også Van Eetvelts spurt højere end Van Wilders, og derfor synes jeg, at det er et interessant spil. Jeg går dog meget konservativt ind, da det er den første rigtige bjergtest, for vi ved ikke hvor de står endnu i de høje bjerge.

Spillet kan spilles på Betano til odds 2.15