Metal Ligaen er den bedste danske Ishockeyliga. Den består af i alt 9 hold, og hvert hold spiller i løbet af sæsonen 24 hjemmebane kampe og 24 udebane kampe. Sæsonen 24/25 fløjtes i gang d.3 september når Sønderjyske på hjemmebane tager i mod gæsterne fra Herning Blue Fox.
Hvert år venter Ishockey fans over hele landet på at ligaen starter i september, det er samtidig starten på en hektisk kalender hvis man som fan skal se alle kampe. For hele 48 kampe i grundspillet for hvert hold spilles inden man i starten af marts kender de 8 hold der går i slutspillet.
Metal Ligaen kampe, odds tips & spilforslag
Odense Bulldogs
Udvalgte Metal Ligaen-bookmakere
Begivenheder & Turneringer
Seneste Ishockey nyheder
Hvilke hold er med i Metal ligaen?
Ligaen består i alt af 9 hold og jeg vil herunder gennem gå hvert hold kort.
- Aalborg Pirates
- Odense Bulldogs
- Rungsted Seier Capital
- Rødovre Mighty Bulls
- Herning Blue Fox
- Sønderjyske
- Esbjerg Energy
- Herlev Eagles
- Frederikshavn White Hawks.
Aalborg Pirates
Aalborg Pirates er bookmakernes favorit til at vinde det danske mesterskab i 24/25 sæsonen. Det er ikke helt uden grund, da de har vundet mesterskabet tre gange sidste 10 sæsoner. De vandt både i sæsonen 22/23, 21/22 samt 17/18. Derfor er det helt naturligt at se dem som en af de største favoritter. Det er et stærkt hold, og bestemt et hold der kan vinde sæsonen 24/25.
Odense Bulldogs
Odense Bulldogs er det hold jeg personligt følger tættest, da jeg er fra Odense. De er ofte med helt fremme, men har endnu aldrig vundet det danske mesterskab. Måske det bliver deres sæson i 24/25. Jeg kommer i hvert fald til at følge dem tæt og dele meget indhold fra netop Odense Bulldogs. Odense Bulldogs har haft en del udskiftninger, truppen samlet set ser stærkere ud i den kommende sæson end den gjorde sidste år.
Rungsted Seier Capital
Rungsted er bestemt heller ikke et hold man må afskrive, de vandt både sæsonen 20/21 og 18/19. De er i følge bookmakerne kun 5. favorit til at vinde det danske mesterskab. Det bliver spændende at følge dem, og se om bookmakerne tager fejl.
Rødovre Mighty Bulls
Kigger man på forventningen til sæsonen fra eksperter og bookmaker, så spår langt de fleste Rødovre til at ende på sidste pladsen og dermed misse slutspillet. Men lad os nu se om de ikke overrasker alle. Offensiven er stort set 1:1 samme som sidste sæson, mens defensiven på papiret er forbedret. Men nye ansigter betyder også nye kæder, og det store spørgsmål er om det kommer til at fungere.
Herning Blue Fox
Herning har tidligere været meget dominerende i den danske Metal Ligaen. Men de har ikke vundet mesterskabet siden 11/12 sæsonen, så de må være ekstra motiveret for at levere. De er også en af bookmakernes store favoritter, og de har oprustet godt til truppen i pausen og ligner et rigtig godt ud på en vinder. Men flere nye spillere, betyder også at kæderne lige skal spilles sammen. Vi må følge dem i sæsonen og se hvordan det går.
Sønderjyske
Man kan næsten ikke sige dansk Ishockey uden at nævne Sønderjyske. De har en tendens til at levere på øverste niveau og er samtidig forsvarende mestre fra sidste sæson. Det ligner en meget stærkt trup der går ind til den nye sæson. Måske de gentager successen og vinder igen. Sidst de vandt mesterskabet gjorde de det tre år i streg, måske vi kommer til at opleve samme dominans fra dem selvom jeg ikke tror det.
Esbjerg Energy
Et hold placeret på den jyske vestkyst. De er en er kandidaterne til at stå i finalen når vi rammer april måned. Det er med god grund, da de har en bund solid trup med mange spændende spillere. Esbjerg kunne jeg sagtens se stå i finale serien når sæsonen når sin afslutning.
Herlev Eagles
For Herlevs vedkommende bør målsætningen være i første omgang at komme i top 8 og dermed slutspil. Dernæst kan de ligge nye målsætninger som må være en top 4, for de vinder simpelthen ikke mesterskabet med nuværende hold. Det ville i hvert fald være årets største overraskelse.
Frederikshavn White Hawks
White Hawks er et spændende hold, men samtidig et hold hvor den sidste kvalitet mangler. Jeg spår dem derfor en plads i slutspillet, men det bliver også endestationen for dem er mit bud. I følge flere eksperter og bookmakere er de også spået en plads som nummer 6-9.