Hvad er Twitch?
Twitch er en platform, hvor brugere kan livestreame sig selv i realtid, mens de sidder og spiller computerspil, er på ferie eller spiller onlinekasino spil. Twitch har mere end 15 millioner daglige brugere inde på deres platform. Der er utrolig mange kategorier inde på Twitch hjemmeside, så man kan følge sine favorit personer, når de f.eks. spiller ens yndlingsspil. Det kunne være Fifa, Fortnite eller noget helt tredje. Mange unge ser med på platformen og opbygger et fællesskab til dem de følger, som de i nogen tilfælde ser som idoler, da de er gode til netop det computerspil de livestreamer. Aldersgrænsen er på Twitch 13 år, men man skal have lov at sine forældre, hvis man er mellem 13-17 år. Meget indhold på Twitch kan ses af alle brugere, men der er kategorier, hvor den der livestreamer markerer det som voksen indhold, altså 18+. Dette kan skyldes den kategori man streamer i, eller at ens sprogbrug ikke passer til personer under 18 år.
Hvad er udfordringen ved casino streaming?
Når det kommer til casino streaming, så sidder personen der livestreamer og spiller spil der ikke er beregnet til personer under 18 år. Dette markerer streameren når de går live, så når man som bruger af platformen vil ind og se det pågældende stream, vil der poppe en boks op, hvor man skal bekræfte at man er minimum 18 år. Dette er utrolig svært for streameren at kontrollere 100%, da unge mennesker blot kan trykke godkend og se med. Her ligger der et stort ansvar hos både Twitch og streameren. For når streameren sidder og spiller spillemaskiner, live casino eller poker, så er det med forventningen om at unge under 18 år ikke ser med. Det er desværre bare ikke altid tilfældet, og nogen unge mennesker kan blive fristet til at spille selv. Det er dog vigtigt at pointere, at alle spillesider i Danmark med dansk spillelicens kræver mitid ved oprettelse, så de sikrer sig at ingen under 18 år kan spille. Dette er en god sikkerhed på det danske marked, det er desværre bare ikke det samme i udlandet på casinoer uden dansk spillelicens.
Fokus på casino streaming i Danmark
Der er den seneste tid kommet øget fokus på casino streaming i Danmark. Dette er noget som Spillemyndigheden i Danmark og Spillebranchen har bemærket, og netop kigger ind i, for at se hvad der kan gøres. De fleste streamere har samarbejder med kasinoerne, hvor de får et honorar for henviste kunder. Dette er helt efter gældende regler, så længe det gøres på en ordentlig måde og man selvfølgelig appellerer til at spille ansvarligt. I samme forbindelse har Leo Vegas Group, som i Danmark driver domænerne Leovegas.dk og Expekt.dk valgt, som en af de første i branchen at stoppe alt samarbejde med streamere i Danmark. Dette er en stor udmelding og det bliver spændende at se om flere følger trop.
Jeg stopper med at streame
Jeg har personligt selv streamet netop casino på Twitch i omkring 2 måneders tid, så jeg har en god viden på området. Min holdning til det hele er klart, at man fra Spillemyndighedens side bør gå i dialog med streamerne og rent faktisk i fællesskab lave nogen retningslinjer / guides til, hvordan man på bedst mulig vis kan streame casino på en ansvarlig og god måde. Grunden til at jeg personligt har valgt at trække mig helt fra Twitch, og ikke kommer til at streame mere i fremtiden, er for at beskytte både mit eget og mine partners image. Samtidig ønsker jeg at have fuld fokus på sportsbetting, og lave den mest informative hjemmeside med odds guides, nyheder og lign. og dette kræver en masse tid og energi for at kunne lykkes. Jeg håber, at jer der har fuldt med, når jeg har streamet casino eller live odds kan forstå min beslutning, og er klar på at følge med her på hjemmesiden og i min facebook gruppe.