- Sidst opdateret:
- Læsetid:
- 9 min
- Kategorier:
- Tennis Australien Open
Australian Open 2026 er lige om hjørnet, og årets første Grand Slam-turnering vil komme til at byde på både drama og tennis på højeste niveau. Mens Jannik Sinner og Carlos Alcaraz kæmper om titlen hos mændene, må Danmark se langt efter sin største stjerne Holger Rune i hovedturneringen. Der venter uanset en fremragende turnering i Melbourne med sol, varme og masser af tilskuere. Bare til 1.runde i kvalifikationen på dag var der 29.261 tilskuere. Rekorden var 7.543.
Her får du det fulde overblik over optakten, de danske spilleres status og de bedste odds på Australian Open 2026.
Dansk tennis har sjældent haft værre vilkår forud for en Grand Slam-turnering. Danmarks absolutte stjerne Holger Rune misser turneringen fuldstændigt efter en alvorlig akillessene-skade, som han pådrog sig under Stockholm Open i oktober 2025.
Den 22-årige dansker, der ligger nummer 15 på verdensranglisten, rev akillessenen over under en semifinalekamp mod Ugo Humbert. Rune forlod banen i tårer, og efterfølgende har han gennemgået en operation. Eksperter forventer, at Rune tidligst vender tilbage til ATP-touren i anden halvdel af 2026, hvilket betyder, at han sandsynligvis også misser French Open.
Rune har selv udtalt, at han mener den hektiske tenniskalender bærer en del af skylden for skaden. Danskeren spillede 21 turneringer i 2025 og havde ikke nok tid til restitution mellem kampene. Der er også bekymringer fra tennisverdenen ift. hvor hurtigt Rune er kommet tilbage på tennisbanen, hvilket igen kan risikere at give bagslag.
På kvindesiden ser det heller ikke godt ud for Danmarks største håb, Clara Tauson. Den 23-årige dansker, der aktuelt ligger nummer 14 på verdensranglisten, havde en fremragende 2025-sæson, hvor hun vandt sin første WTA-titel siden 2021 i Auckland og nåede sin første WTA 1000-finale i Dubai.
Men optakten til Australian Open 2026 har været alt andet end optimal. Efter et tidligt nederlag i Brisbane i første runde mod Aliaksandra Sasnovich, måtte Tauson trække sig fra Adelaide International med en skade. Hun udgik efter første sæt mod Ajla Tomljanovic og efterlod stor tvivl om, hvorvidt hun overhovedet kan stille op i Melbourne.
Tauson har kæmpet med fysiske problemer siden slutningen af 2025-sæsonen, hvor hun trak sig fra flere turneringer med rygproblemer. Skulle hun alligevel stille op, vil hun være langt fra topform. Tauson har ikke vundet en kamp på WTA-touren siden den 8.oktober.
“Skuffende” må være overskriften på de to danske kvalifikationsspilleres præstation ved Australian Open.
Den 27-årige August Holmgren, der slog sit navn fast med en sensationel tredje runde-optræden ved Wimbledon 2025, fik en skuffende start på 2026. I første runde af kvalifikationen tabte han til østrigske Sebastian Ofner med 6-4, 6-4.
Holmgren, der ligger nummer 191 på verdensranglisten, formåede aldrig at finde sit bedste spil mod den rutinerede østriger. Dermed er drømmen om endnu et Grand Slam-eventyr slut for denne gang.
Danmarks nummer 2, Elmer Møller vandt sin første kamp i kvalifikationen, hvor han slog australske Marc Polmans i to sæt. Derefter stod svenske Elias Ymer på spisesedlen, men selvom danskeren var oppe med break i tredje sæt formåede han ikke at lukke kampen.
Mens de danske spillere kæmper med skader og kvalifikation, er der ingen tvivl om, hvem der er favoritterne til at løfte trofæet i Melbourne.
Jannik Sinner går ind til turneringen som den absolutte topfavorit. Italieneren har vundet de to seneste udgaver af Australian Open og jagter nu en historisk tredje titel i træk. Danske Spil har som det højeste Sinner til odds 1,95. Mange ting taler for italiensk sejr i Melbourne igen. Sinner har været den bedste spiller på hard court i verden de sidste 2-3 år. Hans største konkurrent Carlos Alcaraz har lige brudt med sin træner og har aldrig vundet Australian Open.
Carlos Alcaraz, verdens nummer 1, er nærmeste udfordrer med odds omkring 2.60. Spanieren mangler kun Australian Open for at fuldende en karriere-Grand Slam, men han har aldrig været længere end kvartfinalen i Melbourne. Desuden har bruddet med Ferrero taget meget fokus fra tennisbanen, og det kan sagtens have betydning for de få procenter, der skiller de to verdensstjerner fra hinanden.
Novak Djokovic, der har vundet turneringen hele 10 gange, kan findes til odds omkring 11.00. Den 38-årige serber er måske på vej ned, men hans erfaring i Melbourne kan aldrig afskrives. Det er næsten utopi, at forestille sig, at Djokovic kan slå både Alcaraz og Sinner og dermed stå med trofæet for 11.gang i Melbourne.
Hos bookmakerne er der faktisk odds på, at Alcaraz og Sinner mødes i finalen for fjerde Grand Slam i træk. De to spillere har vundet de seneste otte Grand Slam-turneringer tilsammen og dominerer sporten totalt.
På kvindesiden er Aryna Sabalenka favorit med odds omkring 3.00. Hviderusseren har spillet tre finaler i træk i Melbourne og vandt turneringen i både 2023 og 2024, før hun tabte til Madison Keys i 2025-finalen. Ser man på Grand Slam historik i 2025, Australian Open historik og aktuel form, så er Sabalenka en overvældende favorit.
Iga Swiatek følger efter med odds omkring 5.00, mens Coco Gauff kan findes til 8.00. Den unge amerikaner Amanda Anisimova er et interessant outsider-bud til odds omkring 11.00 efter en stærk afslutning på 2025-sæsonen. Odds fortæller, at Swiatek er den største trussel til Sabalenka, men polakken er et såret dyr. Hun tabte to kampe ved United Cup inklusiv et stort nederlag til Coco Gauff. Den unge amerikaner har vundet otte sæt i træk mod Swiatek, så polakken vil nok bede en stille bøn om at undgå Gauff i lodtrækningen, der foretages natten til fredag dansk tid.
Clara Tauson, hvis hun stiller op, kan findes til odds omkring 41.00 – men hendes fysiske tilstand gør hende til et risikabelt valg. Derudover har Australian Open sjældent været en succes for danskeren, der har en 3.runde fra 2022 og 2025 som bedste resultat. Lodtrækningen har dog været gunstig i de to første runder, hvor Tauson skal vinde. Derefter venter navne som Victoria Mboko og Aryna Sabalenka – der må festen siges at være slut.
Australian Open 2026 afvikles fra 18. januar til 1. februar på Melbourne Park. Kvalifikationen spilles fra 12.-15. januar. Turneringen har i år rekordpræmiepenge på 111,5 millioner australske dollars – en stigning på 16% i forhold til 2025.
En særlig begivenhed finder sted den 17. januar, hvor turneringen for første gang afholder en åbningsceremoni. Her vil tennislegenden Roger Federer spille en opvisningskamp mod andre tidligere verdensettere.
Eurosport har rettighederne til at vise Australian Open 2026 i Danmark. Du kan streame kampene via MAX eller hos udvalgte bookmakere med dansk licens, der tilbyder live streaming af sportsbegivenheder.
Uden Holger Rune og med en skadet Clara Tauson er de danske forventninger til Australian Open 2026 beskedne. Elmer Møller er Danmarks eneste realistiske håb om dansk repræsentation i hovedturneringen, men selv kvalifikationen er en udfordring. Hvis det ikke lykkedes Elmer at kvalificere sig til hovedturneringen, og Clara Tauson trækker sig, så har vi ingen danskere med ved en Grand Slam for første gang siden 2020. Skulle Elmer kvalificere sig, så vil han få debut ved Australian Open. Den unge danskers historik på udendørs hard court er dog middelmådig med seks sejre på underlaget siden 2024.
På vindermarkedet er Jannik Sinner et solidt valg til herresinglen, mens Aryna Sabalenka fortsat er kvinden, der skal slås på hardcourt. Her kan nævnes, at Danske Spil har de bedste odds på Sinner og Sabalenka.
Skal man se på “form”, så bør man kigge mod russiske Daniil Medvedev. Russeren skiftede sin træner ud i 2025 og med den Australian Open mesteren fra 2002 ved sin side (Thomas Johansson) har han allerede vundet en titel i form af Brisbane i sidste uge. Medvedev har også en stærk historik i Melbourne med tre finaler. Bestemt det bedste kort at spille, hvis man vil have en værdi og et kvalificeret alternativ til Sinner og Alcaraz.
Hos kvinderne vil Sabalenka formentlig få så meget momentum i markedet, at hun vil falde. Her kan de odds 3,25 hos Danske Spil være en god investering. Har man erfaring med outright-markeder på Grand Slam vil man vide, at de store favoritter næsten altid falder op til kampstart på åbningsdagen medmindre, de har fået en horribel lodtrækning.
Nej, Holger Rune deltager ikke i Australian Open 2026. Danskeren pådrog sig en alvorlig akillessene-skade under Stockholm Open i oktober 2025 og forventes tidligst at vende tilbage til ATP-touren i anden halvdel af 2026.
Hos herrerne er Jannik Sinner favorit til at vinde sin tredje Australian Open-titel i træk med odds omkring 1.90, fulgt af Carlos Alcaraz til odds 2.60. På kvindesiden er Aryna Sabalenka favorit med odds omkring 3.00.
Australian Open 2026 afvikles fra 18. januar til 1. februar 2026 på Melbourne Park i Australien. Kvalifikationsrunderne spilles fra 12.-15. januar.
Eurosport har rettighederne til at vise Australian Open 2026 i Danmark. Du kan streame kampene via MAX eller hos udvalgte danske bookmakere, der tilbyder live streaming.
Clara Tausons deltagelse er usikker. Hun trak sig fra Adelaide International med en lænderygskade kort før turneringen, og hendes fysiske tilstand er bekymrende. Hun har dog ikke officielt meldt afbud endnu.